Statsrevisorer retter stor kritik mod indsats i psykiatrien

Ministerium, kommuner og regioner får kritik af Statsrevisorerne i sager om borgere, der har været indlagt.

Det sker, fordi parterne i mange sager ikke har sørget for at sikre et godt nok forløb for personer, der har været indlagt i psykiatrien, og som efterfølgende haft fået ophold i sociale botilbud.

På Statsrevisorernes hjemmeside lyder det således i en beretning:

- Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser og sociale behov.

- En bedre sammenhæng og styrket koordination var netop formålet, da Folketinget ændrede psykiatriloven i 2019.

- Statsrevisorerne skal pege på, at mange borgere med psykiske

lidelser ikke får den behandling og de kommunale botilbud, som de er berettigede til ifølge loven, lyder det.

I 73 procent af 4483 undersøgte sager har regionerne ikke overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en udskrivningsaftale.

Statsrevisorerne påpeger, at det generelt ofte går galt, når borgerne efter udskrivning fra sygehuset overgår til behandling i kommunalt regi.

Gennem de seneste ti år er der sket en stigning på omkring 30 procent i antallet af borgere med psykiske lidelser, der bliver behandlet på et sygehus i regionerne.

Statsrevisorerne bemærker blandt andet, at regionerne i 81 procent af de sager, hvor borgeren har været hjemløs ved udskrivningen, har udskrevet borgeren uden en udskrivningsaftale.

Formålet med at ændre psykiatriloven var blandt andet, at antallet af udskrivningsaftaler skulle forøges. Det skulle sikre, at borgerne med psykiske lidelser blev sikret en bedre sammenhæng mellem den indsats, der foregår i henholdsvis regionerne og kommunerne.

I 2021 blev 18.740 borgere udskrevet fra indlæggelser i den regionale psykiatri. Blandt de borgere, der er i kontakt med den regionale psykiatri,

modtager omkring hver femte borger sociale indsatser i kommunerne.

De seks medlemmer af Statsrevisorerne, der har Mette Abildgaard (K) som formand, er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/