Statsminister advarer mod at forlade Schengen for at værne mod migrantpres

Danmark kan stå dårligere i kampen mod migrantpres, hvis landet forlader Schengen, siger statsministeren.

Migrantpresset i Ceuta har tidligere fået statsminister Mette Frederiksen (S) til at åbne for at suspendere grænsesamarbejdet Schengen, men hvis vi skulle ende med helt at forlade samarbejdet, vil vi stå et dårligere sted.

Det siger hun onsdag foran Folketingssalen, hvor der er hasteforespørgsel om migrantpresset på den spanske eksklave for nylig.

- Hvis Danmark træder ud af Schengen, står vi et dårligere sted end med Schengen, for så vil vi ikke kunne sende asylansøgere tilbage, som inden da har søgt om asyl et andet sted, siger Mette Frederiksen.

Omkring 72.000 personer blev af de spanske myndigheder vurderet at være trængt ind i Ceuta, men næsten alle var i sidste uge vendt tilbage til Marokko. Det sagde Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska.

Ceuta er en af to byer under spansk kontrol på det afrikanske kontinent. Den anden hedder Melilla. De to byer udgør EU's eneste landegrænser til Afrika.

Dansk Folkeparti foreslog at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet, og statsministeren åbnede for at suspendere det, da migranter strømmede til Ceuta for nylig.

Schengen-samarbejdet sikrer fri bevægelighed mellem EU-landene og blev etableret i 1985. Byen Ceuta er dermed en del af EU, men har en særlig grænsestatus, og der er kontrol ved rejser fra Ceuta til det spanske fastland.

Det kan risikere at tiltrække endnu flere asylansøgere og migranter til Danmark, hvis vi forlader grænsesamarbejdet.

Det viser et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet, som Politiken har beskrevet.

I notatet står der, at hvis Danmark træder ud af Schengen, kan Danmark ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til. Det er ofte Grækenland, Italien eller Spanien.

Selvom debatten overordnet handler om Schengen, så er det Dublin-reglerne, som bestemmer asylansvaret.

Schengen handler først og fremmest om grænser og fastslår, at der normalt ikke er fast paskontrol mellem Schengen-landene. En række lande har dog siden migrant- og flygtningestrømmen i 2015 haft midlertidig kontrol.

Dublin-reglerne handler om asylansvar og om, hvilket land der skal behandle en asylansøgning.

Senere onsdag behandler Folketinget tilfældigvis et lovforslag, hvor man implementerer dele af overgangen fra Dublin-forordningen til AM-forordningen.

Den ligner på mange områder den gamle aftale, men den indeholder en større grad af solidaritet, så andre lande skal hjælpe, hvis et land kommer under pres af migranter.

RITZAU