Chipselskab rammer værdi på 1000 milliarder dollar

ERHVERV/POLITIK21. SEP 2026 • 23:06

AMD-aktien steg mandag 10 procent, hvilket løftede selskabets markedsværdi til over 1000 milliarder dollar.

Det amerikanske chipselskab AMD rammer mandag en værdi på over 1000 milliarder dollar.

Det sker, efter at AMD-aktien mandag steg med 10 procent, skriver CNBC.

Aktien er steget omkring 25 procent i løbet af de seneste fem dage og mere end 185 procent siden årsskiftet.

Ifølge det amerikanske medie CNBC hænger fremgangen blandt andet sammen med selskabets omfattende udbygning af AI-infrastruktur, herunder datacentre til kunstig intelligens.

Ifølge AMD's administrerende direktør, Lisa Su, er det forventningen, at chipselskabet vil fordoble omsætningen fra datacenterforretningen i 2027.

I august offentliggjorde selskabet regnskabstal for årets andet kvartal.

Her omsatte selskabets datacenterforretning for 6,7 milliarder dollar, hvilket svarer til en stigning på 107 procent sammenlignet med året før, skriver CNBC.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT