Skat finder fejl eller snyd i hver anden kontrol mod dårlige arbejdsvilkår

I første halvdel af 2024 har Skattestyrelsen opkrævet 266 millioner kroner i sager om dårlige arbejdsvilkår.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

- Social dumping er fuldstændig skruppelløs udnyttelse af billig arbejdskraft, som kommer fra andre lande. Det ødelægger vores eget arbejdsmarked og konkurrencevilkårene fra de ordentlige virksomheder, som der heldigvis er flest af, siger skatteminister Rasmus Stoklund (S) til Ritzau.

Når Skattestyrelsen finder fejl i en virksomhed eller arbejdstagers skatte- og momsbetaling, sender styrelsen efterfølgende en opkrævning på den manglende betaling.

I første halvdel af året har Skattestyrelsen sendt opkrævninger for i alt 266 millioner kroner.

Siden 2019 har indsatsen mod social dumping ført til opkrævninger på i alt 2,1 milliard kroner, lyder det fra Skattestyrelsen.

De seneste 12 år har Skattestyrelsen samarbejdet med politiet og Arbejdstilsynet i sin indsats mod problemet.

Myndighederne gennemfører i fællesskab landsdækkende aktioner på steder med mistanke om social dumping eller svindel.

Spørgsmålet er, om 55 procent er et lavt eller højt tal.

- Vi skal fange dem, der bryder reglerne, og jeg ville ønske, at det tal kommer ned, fordi det ville være tegn på, at flere spiller efter reglerne, for heldigvis er myndighederne gode til at vælge sagerne ud, siger ministeren.

Erfaringen viser ifølge Skatteministeriet, at risikoen for det har været størst i byggebranchen, servicebranchen eller inden for det grønne område.

Den fælles myndighedsindsats har derfor særligt fokus på at kontrollere disse brancher. Desuden har indsatsen fokus på at kontrollere virksomheder fordelt over hele landet.

I hele 2023 gennemførte Skattestyrelsen sammen med politiet og Arbejdstilsynet mere end 3300 kontroller. Der blev fundet fejl eller snyd i skatte- eller momsregistrering i mere end 1900 tilfælde.

I første halvdel af 2024 er der blevet gennemført cirka 1700 kontroller.

Begrebet social dumping bruges om en praksis, hvor udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i Danmark til en lavere løn eller under dårligere arbejdsforhold end deres danske kolleger.

/ritzau/