Så er det nu: Valgplakater bliver hængt op i landets gader

Lørdag eftermiddag vil politikere og frivillige landet over dyste om de bedste pladser til deres plakater.

Mange politikere og frivillige vil i løbet af eftermiddagen prøve at få ansigterne på folketingskandidater til at hænge, sådan at flest muligt ser dem.

Det betyder, at lygtepæle, elmaster og træer snart vil være plastret til med kreative ordspil og smilende ansigter, der beder vælgerne om at give en stemme til en kandidat fra et af de 14 partier, der kæmper om pladserne.

- Glæder mig til at komme i gang med valgkampen for alvor! Held og lykke med plakaterne til alle kandidater, skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på Facebook. Han skal hænge plakater op i Holbæk.

Hans politikerkollega Inger Støjberg, der er formand for Danmarksdemokraterne, er begyndt at hænge sine valgplakater op i Aalborg, fordi hun stiller op i Nordjyllands Storkreds.

Og det samme er mange af de andre kandidater, der håber at få et af de 179 sæder i Folketinget efter den 1. november, hvor valget bliver afholdt.

De første valgplakater begyndte at dukke op i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Men det er først i begyndelsen af 1900-tallet, at de rigtig tog fart og blev til det, vi kender fra i dag.

Plakaterne afspejler som regel den tid, der bliver lavet i, og om økonomien er god eller dårlig i samfundet. Eller den handler om en særlig mærkesag et parti eller en politiker har.

Gennem tiden har det blandt andet været emner som familie, arbejdsvilkår, landets sikkerhed, indvandring og ældre.

Flere af plakaterne har fået status som politiske ikoner. Blandt andet Thorvald Staunings "Stauning eller Kaos" eller Søren Pind som "frihedsminister", der er på vej ud af et fly med hævet hat.

Valgplakaterne skal være nede igen otte dage efter valgdagen ved dagens afslutning.

/ritzau/