Regeringens udvidede olie- og gasjagt i Nordsøen splitter aftalepartier

Aftalepartier er uenige om regeringens nye udvidelse af olie- og gasjagten i Nordsøen frem til 2050.

Blandt de partier, der med Nordsøaftalen i 2020 var med til at sætte en slutdato for dansk olie- og gasproduktion, er der uenighed om, hvorvidt regeringens nye tiltag er en god idé.

I De Radikale er man dybt kritisk over for udviklingen.

- Vi kan på ingen måde gå på kompromis med vores klimamål, siger klimaordfører Samira Nawa.

I Nordsøaftalen satte Folketinget en slutdato i 2050 for dansk produktion af olie og gas, og man aflyste den såkaldt ottende udbudsrunde, hvor virksomheder kunne byde på ny fossil produktion.

I De Radikales optik er det derfor en ringe udvikling, at regeringen vil udvide olie- og gasvirksomheders licenser fra 2042 og frem til 2050.

- Det er helt uacceptabelt, men jeg forventer snart ikke mere fra den her regering, siger hun.

Samme toner kommer fra Enhedslisten, der dog ikke var med til at indgå aftalen i 2020.

Anderledes positiv er man i De Konservative.

Her fortæller klimaordfører Frederik Bloch Münster, at man støtter regeringens forslag.

- Det Konservative Folkeparti bakker op om at undersøge mulighederne for at forlænge licensaftalerne i Nordsøen i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, lyder det.

Han påpeger, at partiet ville ønske, at vejen til at overflødiggøre olie og gas i Europa var kortere, end den er.

- Men Europa har brug for gas i overgangen, og her er det vigtigt, at vi kan forsyne vores europæiske allierede, da det vil forurene mindre end at importere gas fra Qatar og USA, som vi gør nu.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF om, hvordan de som aftaleparti stiller sig til forslaget.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fastholder, at de danske klimamål består, selv om man vil lede efter ny olie og gas i Nordsøen efter målåret for klimaneutralitet i 2045.

- Desværre har vi et Europa, der stadig er dybt afhængigt af fossil energi. Der kan vi vælge, om den energi, vi er afhængige af, skal komme fra noget, vi har kontrol over, eller om vi skal importere det. Sværere er det ikke, siger han.

Spørgsmål: Men du må vel være enig i, at det bliver billigere at omstille Europa til vedvarende energi, hvis man holder prisen på olie og gas dyr i stedet for at gøre det billigt ved at øge udbuddet af den?

- Det er jeg enig i. Men nu gør jeg mig ingen forestilling om, at den mængde, vi snakker om i den danske Nordsø, vil være prisdefinerende i olie- og gasmarkedet.

Spørgsmålet: Er argumentet om at være foregangsland så slut?

- Nej, vi har sat verdens højeste klimamål. Vis mig det land, der har sat et mål, der er mere ambitiøst end 70 procent i 2030, 82 procent i 2035, klimaneutralitet i 2045 og 110 procents reduktion i 2050. Jeg kan ikke finde det land.

/ritzau/