Rasmus Paludan opnår ikke valg til Folketinget

2. NOV 2022 • 13:37ERHVERV/POLITIK

Ved folketingsvalget i 2019 var Stram Kurs tæt på at nå spærregrænsen. Paludan er langt fra ved dette valg.

Rasmus Paludan får 379 stemmer ved folketingsvalget.

Dermed er lederen for Stram Kurs ikke i nærheden af de omkring 20.000 stemmer, der skal til, for at en løsgænger kan blive valgt i Folketinget.

Det viser stemmeoptællingen for Sjællands Storkreds.

Op til valget lykkedes det ikke partiet Stram Kurs at samle de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

I 2020 blev partiet udelukket fra at samle vælgererklæringer, fordi det ifølge Valgnævnet havde snydt med indsamlingen.

Afgørelsen fra Valgnævnet udløste to og et halvt års karantæne. Først fra 3. oktober i år har Stram Kurs igen kunnet indsamle vælgererklæringer.

Da det stod klart, at partiet ikke ville blive opstillingsberettiget, valgte Paludan i stedet op som løsgænger i Sjællands Storkreds.

Stram Kurs fik ved folketingsvalget i 2019 63.537 stemmer. Det svarede til 1,8 procent af stemmerne. Dermed var partiet tæt på at nå over spærregrænsen på to procent.

Folketingskandidater, der stiller op som medlem af et parti, venter onsdag på, at de personlige stemmer bliver talt op i hele landet.

Stiller man op som løsgænger, bliver ens stemmetal allerede talt umiddelbart efter valgstederne lukker.

Både stemmer på partier og løsgængere fintælles dog i løbet af onsdagen. Derfor er der mulighed for, at Paludans endelige stemmetal vil afvige marginalt fra de 379 stemmer.

Det sker sjældent, at løsgængere opnår valg til Folketinget. Senest var i 1994, hvor Jacob Haugaard blev indvalgt med 23.253 stemmer.

Rasmus Paludan forsøgte med partiet Stram Kurs i september at blive valgt i det svenske parlament, Riksdagen.

Det mislykkedes, da partiet modtog 156 stemmer ud af i alt 6.477.794 afgivne stemmer.

I Sverige ligger spærregrænsen på fire procent af stemmerne. Dermed skulle Stram Kurs have cirka 260.000 stemmer for at blive valgt i Riksdagen.

Paludan kunne stille op til valget, fordi han ud over sit danske statsborgerskab også har svensk statsborgerskab, da hans far er svensker.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT