Politisk flertal åbner for at bremse stigning i pensionsalder

Beskæftigelsesminister vil ikke afvise muligheden for at indeksere pensionsalder anderledes end i dag.

Det skriver Berlingske.

Mens Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale og Danmarksdemokraterne åbner for at se på lempelser i automatikken, hvormed pensionsalderen stiger, vil Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten stoppe stigningen ved 70 år.

Som reglerne er i dag, bliver pensionsalderen gradvist forhøjet i takt med udviklingen i levetid.

Som udgangspunkt hæver politikerne pensionsalderen med ét år hvert femte år og med 15 års varsel. Dermed er det allerede vedtaget frem til 2035, at pensionsalderen her stiger til 69 år.

Med det nuværende system vil pensionsalderen altså ramme 70 år i 2040, 71 år i 2045 og så fremdeles.

Problemet med modellen, som den ser ud nu, er, at udgangspunktet hidtil har været, at alle skulle have det samme antal år - 14,5 år - på pension.

Men i takt med at vi lever længere, betyder det også, at de nyere generationer kommer til at arbejde i en større del af deres liv.

I foråret anbefalede en kommission, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere end planlagt og altså ikke slavisk følge den stigende levealder.

Konkret foreslog Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, som er kommissionens navn, at folkepensionsalderen stiger omkring halvt så meget, som det lige nu er ventet.

Det vil blandt andet betyde, at pensionsalderen i 2045 bliver 70,5 år i stedet for 71 år, og at den i 2100 er 74 år i stedet for 77 år. I dag er pensionsalderen 67 år.

- Når det kommer til Pensionskommissionens forslag om at indeksere på en anden måde, vil vi ikke afvise, at det er en vej at gå ned ad. For det handler om retfærdighed, holdbarhed og opbakning til pensionssystemet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Berlingske.

Han understreger over for avisen, at det er en afgørende forudsætning, at pensionsalderen kan justeres uden at risikere økonomiens holdbarhed.

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer cirka 18.000 virksomheder og 100 brancheforeninger, mener arbejdsmarkedschef Peter Halkjær, at politikerne er for tidligt ude.

- Det er en beslutning, der i givet fald vil have kæmpestore konsekvenser for dansk økonomi og for, hvordan arbejdsudbuddet vil se ud fra 2040 og frem.

- Derfor giver det slet ikke mening, at politikere i 2022 skal blande sig i, hvordan et folketing til den tid skal navigere, i forhold til om pensionsalderen fortsat skal stige eller flade ud. Det vil man til den tid kunne gøre på et mere oplyst grundlag.

Peter Hummelgaard siger til Berlingske, at det ikke er et spørgsmål, der skal tages stilling til inden valgdagen 1. november og heller ikke nødvendigvis i de kommende år. Men "vi følger det nøje, siger han.

/ritzau/