Opbygning af hærens knytnæve fremrykkes efter flere udskydelser

Hærens 1. brigade skulle senest i 2032 leve op til Natos mål, men den proces er nu fremrykket.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på doorstep tirsdag.

Dermed fortsætter sagaen om brigaden, som har været undervejs længe, og som er blevet udskudt flere gange.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Målet for 1. brigade var ellers, at den senest i 2032 skulle leve op til forsvarsalliancen Natos mål for en "tung og kampklar" brigade. En tung brigade er også kendt som "hærens knytnæve".

Det er et af de første tiltag fra fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard, efter at det i sidste måned kom frem, at det danske forsvar kan købe ind for yderligere 50 milliarder kroner i 2025 og 2026.

25 milliarder kroner skal bruges i år, mens de resterende 25 milliarder kroner skal bruges i 2026. Pengene placeres i en såkaldt "accelerationsfond", som det lyder fra regeringen.

- Vi fremrykker nogle ting i den opbygning, så det rykkes tre til fem år frem, og dermed har vi accelereret kampkraften i brigaden, siger Hyldgaard.

I alt skal der i perioden 2025 til 2033 bruges cirka 4,7 milliarder kroner på brigadefremrykningen.

Da regeringen og partierne bag forsvarsforliget for et år siden blev enige om en delaftale om blandt andet 1. brigade, var målet, at brigaden frem mod 2028 skal opbygges til en kampklar enhed med 6000 soldater, som kan indsættes i Nato-operationer.

48 milliarder kroner blev der afsat til opbygningen af den tunge brigade. Oprindeligt skulle det have været en mellemtung brigade, som skulle have stået klar i 2023. Men den blev forsinket og fordyret.

Desuden skal der købes flytimer til lufttankning og potentielt købes to lufttankningsfly. Det kan i perioden 2025 til 2033 komme til at koste 7,4 milliarder kroner, estimerer Forsvarsministeriet.

/ritzau/