Nye hybridfærger på vej til ruten mellem Frederikshavn og Göteborg
Stena Line har bestilt to nye færger, der kan tage 1500 passagerer og både sejler på el og brændstof.
Stena Line har bestilt to nye hybridfærger til ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, der forventes at sættes i drift i 2030.Det skriver Stena Line onsdag i en pressemeddelelse.
Færgerne, der bliver bygget på et værft i Kina, er af E-Flexer-modellen og har plads til 1500 passagerer.
At de nye færger vil være hybride, betyder, at de både sejler på el og konventionelt brændstof.
Det vil de gøre, indtil opladningsmulighederne er til, at færgerne kan sejle på fuld el.
- Det er en historisk investering for Stena Line, som giver os mulighed for at tage endnu et skridt i den bæredygtige modernisering af vores flåde.
- De understøtter vores mål om at reducere CO2-udledningen og ruste flåden til kommende miljøkrav, siger Niclas Mårtensson, der er administrerende direktør i Stena Line.
RITZAU
