Ny strømpil tyder på hård lussing til svensk økonomi

Detailsalget i Sverige er faldet med 9,4 procent på et år. Økonom vil ikke udelukke længere recession.

Onsdag viser tal fra Statistika Centralbyrån, der er det svenske Danmarks Statistik, at detailsalget faldt med 1,2 procent i februar. Dermed er det svenske detailsalg faldet med 9,4 procent over det seneste år.

Til sammenligning er det herhjemme faldet med 4,3 procent i samme periode.

Det sløje detailsalg er den seneste brik, der er med til at tegne et dystert billede for svensk økonomi.

Inflationen i Sverige var på 12 procent i februar. Samtidig er værdien af den svenske krone faldet.

For at nedbringe den høje inflation har den svenske centralbank, Riksbanken, hævet renten og ventes at hæve den yderligere de næste måneder. Det skal hive noget efterspørgsel ud af svensk økonomi og tøjle prisstigningerne.

Sverige er et af de lande, hvor rentestigninger gør særligt ondt, fordi store dele af det svenske boligmarked bygger på variable lån. Det betyder, at de svenske boligejere oplever store pludselige stigninger i deres boligudgifter.

Alt i alt tegner der sig et mørkt billede for svensk økonomi, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en analyse.

Han peger på, at flere af de økonomiske nøgletal ikke har set værre ud i mange år.

- Det er et ekstremt voldsomt fald, der aldrig tidligere er set i statistikkens levetid siden 1992, skriver han om faldet i detailsalget:

- Det historiske fald i detailsalget i Sverige vidner om, at de svenske forbrugere er ekstraordinært hårdt ramt af inflationskrisen. Inflationen lå på hele 12 procent i februar, hvilket er det højeste niveau i 32 år.

- Den svenske krone handles dertil på de svageste niveauer over for euroen i godt 12 år. Men den største møllesten om halsen på de svenske forbrugere er utvivlsomt de nuværende meget høje svenske renter.

Dermed kan svenskerne måske se frem til en hård tid økonomisk, vurderer han.

- Som tingene ser ud nu, så går den svenske økonomi desværre en hård tid i møde, hvor en længerevarende recession ikke kan udelukkes, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom.

Hvordan naboerne klarer sig, er ikke ligegyldigt for dansk økonomi. Kun USA og Tyskland aftager mere dansk eksport end Sverige. Ifølge Tore Stramer skaber den årlige eksport til Sverige omkring 71.000 job i Danmark.

Samme analyse lyder fra Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen.

- Særligt danske underleverandører til den svenske byggesektor går en meget svær tid i møde, siger han i en skriftlig kommentar.

Onsdag har de svenske vismænd også udgivet en prognose for svensk økonomi. Her spår de, at økonomien i 2023 vil skrumpe med 0,6 procent.

/ritzau/