Ny plan vil gøre 20 procent af Sydfyns marker til vådområder og skov

For at redde Det Sydfynske Øhav vil lokal trepart gøre en stor del af landbrugsarealerne til naturområder.

Det mener parterne bag en ny lokal grøn trepart for Det Sydfynske Øhav.

Treparten indebærer, at cirka en femtedel af landbrugsarealerne på tværs af fem kommuner på Sydfyn skal omdannes til natur.

Målet er, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 200 ton om året - svarende til en reduktion på 40 procent -- og at alle lavbundsjorde omkring Det Sydfynske Øhav skal tages ud af drift.

Det fortæller Jesper Kiel (EL), der er formand for den lokale trepart og formand for Miljø- og Teknikudvalget i Svendborg.

- Hvis vi er i stand til at gennemføre den plan, vi nu har lagt, kan vi nedbringe kvælstoffet til et niveau, hvor der gerne skulle komme liv tilbage i Det Sydfynske Øhav.

- Samtidig kan vi også sikre vores drikkevand, og der kommer mere skov, flere vådområder og natur i det hele taget, siger han.

For at nå målet peger treparten på 6300 hektar landbrugsjord på Sydfyn og øerne i Det Sydfynske Øhav, som kan omlægges til vådområder, skov og anden natur. Og det er der brug for, for farvandet syd for Fyn kæmper med iltsvind.

- De seneste opgørelser har vist, at der igen i år har været massivt iltsvind i Det Sydfynske Øhav, så derfor er det et problem, som trænger sig på. Men det løser sig ikke fra det ene år til det andet.

- Så selv om vi er i stand til at gennemføre planen på et enkelt år, kommer det til at tage nogle år, før den slår igennem, siger Jesper Kiel.

Omlægningen af landbrugsarealer skal ske frivilligt og med økonomisk kompensation og er betinget af, at landmænd og lodsejere er med på idéen.

Torben Povlsen har deltaget i forhandlingerne om den lokale grønne trepart for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Han oplever, at størstedelen af landmændene på Sydfyn er åbne for at omlægge dele af deres arealer til natur.

- Vi har også store lodsejere, der bare venter på at komme i gang og venter på, at staten begynder at købe det jord, der skal tages ud, siger han.

Ifølge Torben Povlsen løser den lokale trepart flere udfordringer, som landmændene allerede står overfor.

Blandt andet er det politisk bestemt, at landmændene skal pålægges CO2-afgifter fra 2030 - afstemt efter mængden af udledt CO2.

- Vi skal have løst udfordringerne med udledningen af CO2, så vi ikke bliver pålagt afgifter. Det gør vi ved at tage lavbundsjorde ud.

- Vi skal have reduceret udledningen af kvælstof, så vi får et sundt vandopland omkring os og i Det Sydfynske Øhav, siger Torben Povlsen.

Han tilføjer, at man ved at omlægge en del af landbrugsarealerne sikrer, at jorden overordnet set har en god økologisk tilstand.

- Og så kan de resterende arealer dyrkes efter et godt landmandskab og med det mål at skabe en stærk virksomhed. Det er en kæmpe gulerod, for alle, der deltager i det her, siger Torben Povlsen.

Bag den lokale trepart står repræsentanter fra kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Ærø og Langeland, lokale landbrugs- og naturorganisationer og Naturstyrelsen.

Omlægningsplanen skal godkendes politisk i de fem kommuner inden årets udgang, inden den kan blive en realitet.

/ritzau/