Ngo'er frygter hykleri på Brasiliens selvudnævnte skov-COP

Brasilien har udråbt klimatopmødet COP30 til at være en skov-COP, men ngo'er frygter et antiklimaks.

Han vil rette verdens opmærksomhed mod farerne ved afskovning og forsøge at lande en handlingsplan, der skal redde flere af verdens trængte skovarealer.

Men som klimatopmødet fredag aften har overskredet sin officielle deadline, frygter flere ngo'er, at kampen mod afskovning er ved at blive skrevet ud af topmødets endelige aftale.

- COP30 kan blive et enormt antiklimaks, siger Pil Christensen, politisk rådgiver i Verdens Skove.

Hun er taget til klimatopmødet med store forhåbninger ud fra præsident Lulas meldinger.

- Det skal være den store skov-COP, og her på kanten af Amazonas har Lula skabt massive forventninger. Derfor vil skuffelsen også være stor, hvis ikke vi ser reelle tiltag for skovene, siger hun.

På klimatopmødet følger ngo'er forhandlingerne tæt. I det brasilianske formandskabs første udkast til en aftaletekst var der skildret en vej, hvor landene lovede at begrænse afskovning.

Men i det seneste udkast, som brasilianerne har smidt på bordet, er det blevet udvandet.

- I går var man tæt på at lande en aftale om en køreplan til at stoppe den ødelæggende afskovning - men den er ikke i spil lige nu, og det er dybt bekymrende, siger Pil Christensen.

Skove over hele kloden fungerer som store lagre af CO2, der optages fra atmosfæren. Når den fældes for eksempelvis at gøre plads til landbrug, industrier og byer, betyder det, at mængden af drivhusgas i atmosfæren stiger.

Det fører til højere temperaturer og de klimaforandringer, som verdenssamfundet skal forsøge at bekæmpe på klimatopmøderne.

I ngo'en Dyrenes Beskyttelse er man stærkt opmærksom på, at Danmark er en medvirkende faktor til afskovning. Det sker især gennem landbrugets import af sojabønner, der bruges til dyrefoder.

Her køber danske landmænd sojabønner, der er blevet dyrket på brasilianske marker, der er skabt ved at fælde regnskoven Amazonas.

- Danmarks store import af soja er en direkte forhindring for Lulas COP-ambitioner og lægger et massivt pres på den brasilianske regnskov, siger Mette Susgaard, politisk rådgiver i Dyrenes Beskyttelse.

Mens det store globale fokus på forhandlingerne primært har rettet sig mod kampen for at få aftalt en vej væk fra fossile brændsler, skal landbrugssektorens påvirkning på skovene også adresseres, påpeger Mette Susgaard.

- Derfor er det afgørende, at en ambitiøs køreplan for afskovning - og som en del heraf landbrugets omstilling - endelig kommer med i sluterklæringen.

EU og omkring 50 regnskovsnationer har skrevet under på, at man vil have en afskovningspolitik med i topmødets endelige aftale.

Topmødet er fredag aften gået i overtid, og nationerne forhandler nu om et nyt udkast til en aftale.

/ritzau/