Minister vil undersøge forbud mod bønnekald selv om det ikke er udbredt

78 ud af 98 kommuner har svaret på ministers henvendelse. 3 af de 78 kommuner har modtaget klager fra borgere.

Det er meldingen fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

- Jeg er glad for at få bekræftet, at det er meget få steder i Danmark, hvor man har oplevet noget, der minder om bønnekald, siger Stoklund.

I november sendte han et brev i retning af landets 98 kommuner med en bøn til dem om at melde tilbage til ministeriet, hvis kommunerne kender til konkrete hændelser med bønnekald. Også politiets kendskab til omfanget af bønnekald er blevet indhentet.

Svaret er nu kommet.

78 kommuner har meldt retur, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse. 3 af kommunerne har ifølge ministeriet oplyst om klager "over bønnekald eller højlydt bøn".

Det drejer sig om Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Odense Kommune.

Stoklund erkender, at problemet er til at overse. Men han fastholder, at det er "rettidig omhu at undersøge den juridiske mulighed for at forbyde bønnekald i det offentlige rum".

- Problemet behøver ikke fra min stol at blive stort, før vi forholder os til, om det er en mulighed. Jeg har ikke noget behov for, at vi lige pludselig har en moské, der begynder at have bønnekald ud over en bydel et sted i Danmark, og at vi først der begynder at tage stilling til, hvordan vi håndterer det. Jeg vil allerede gerne nu vide, hvilket juridisk grundlag vi står på, siger Stoklund.

Tilbage i oktober, altså kort tid efter at Stoklund var blevet udlændinge- og integrationsminister, udsendte ministeriet en pressemeddelelse, hvori der stod, at ministeren ville undersøge et forbud mod bønnekald.

En lignende undersøgelse var blevet igangsat under den daværende S-regering i 2020, men var ikke blevet færdiggjort. Undersøgelsen havde ligget stille siden udskrivelsen af folketingsvalget i 2022, før Stoklund som minister tog undersøgelen op igen.

Også i 2020, da Stoklund var Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, udtalte han ifølge Jyllands-Posten, at bønnekald ikke hører hjemme i Danmark. Men han tilføjede et "men" dengang.

- Der har boet muslimer i Danmark i fire-fem årtier, og i den tid har man mig bekendt set ét bønnekald.

- Vores indstilling til at gennemføre lovgivning er jo, at der skal være et problem, som den lovgivning, vi gennemfører, løser, og ikke, at vi skal lovgive for at kunne lave videoer til Facebook eller sende smarte signaler til offentligheden, sagde han.

Spørgsmål: Altså groft oversat betyder det, at der ikke skal lovgives om noget, som ikke er et problem. Så hvad har ændret sig fra 2020 til 2025?

- Intet har ændret sig. Det er sådan set det samme, jeg siger i dag. Jeg siger bare, at den undersøgelse, som vi dengang stillede i udsigt, hvordan man kunne lave et forbud, hvis det måtte blive aktuelt, at den vil jeg gerne have lavet færdig.

- Jeg er ikke ved at færdiggøre et lovforslag om at forbyde bønnekald. Jeg vil gerne bare gerne vide, hvilket grundlag vi står på til den dag, det måtte blive aktuelt, siger Stoklund nu.

Spørgsmål: Er der grund til at undersøge noget, som i dag ikke er et problem, i forhold til at der på et tidspunkt måske skal være noget lovgivning på området?

- Det skulle undre mig, hvis det her ikke en eller anden dag bliver aktuelt, siger Stoklund, som gentager, at der derfor er tale om rettidig omhu.

/ritzau/