Minister undersøger modeller for at ændre udskældt valglov

Socialdemokratiet fik ekstra mandat ved valget i 2022 på grund af særlig regel, som stort flertal vil fjerne.

Det siger hun i Folketingssalen torsdag, hvor et beslutningsforslag om emnet behandles.

Beslutningsforslaget er stillet af de borgerlige partier samt to løsgængere, og de ønsker en revision af valgloven, så en regel om kredsmandaters såkaldte endelighed ophæves.

Reglen havde ikke været anvendt i mere end 60 år indtil folketingsvalget i 2022.

Her fik Socialdemokratiet på grund af reglen et mandat mere, end partiet rent stemmemæssigt var berettiget til. Og dermed havde rød blok flertal i Folketinget, selv om blå blok og Moderaterne havde fået flere stemmer.

Efterfølgende erklærede samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Socialdemokratiet sig klar til at ændre valgloven, så et sådant scenarie ikke kan ske igen.

Trods det store flertal er der dog intet sket, før beslutningsforslaget blev fremsat.

Under debatten om beslutningsforslaget siger Socialdemokratiets indenrigsordfører, Anne Paulin, at det er "fornuftigt", at der kigges på alternative modeller til de nuværende regler.

Ifølge Sophie Løhde er det dog ikke så lige til at ændre loven.

- Hvis man fjerner reglen om kredsmandaternes endelighed, skal vi sørge for at sætte noget andet i stedet. Man kan ikke bare fjerne en paragraf i loven, og så er problemet løst, siger hun.

Og derfor har indenrigsministeren bedt ministeriet om "at udarbejde forskellige modeller for, hvordan reglerne for kredsmandaternes endelighed kan ændres".

Det arbejde skal være færdig inden "medio 2026", fremgår det af et brev fra ministeren til partierne, som Ritzau har set.

Selv om regeringen er åben for en ændring af valgloven, vil den ikke stemme for beslutningsforslaget, da det ikke adresserer, hvad der skal ske i stedet.

Partierne bag beslutningsforslaget ønsker også, at det skal træde i kraft inden næste folketingsvalg, og det kan Sophie Løhde heller ikke garantere.

Hun kalder det "godt og vigtigt", at valgreglerne bliver diskuteret.

- For mange forekommer det nok uretfærdigt, at et parti kan opnå en større andel af mandaterne end deres andel af stemmerne, lyder det.

Flere partier kvitterer i Folketingssalen for, at ministeren sætter arbejdet i gang, men undrer sig over, at det ikke er sket før, og hvorfor det ikke potentielt kan nås før næste folketingsvalg.

Ved folketingsvalg fordeles både såkaldte kredsmandater og tillægsmandater.

I alt fordeles 135 kredsmandater ud fra stemmeandele i hver storkreds. Herefter fordeles 40 tillægsmandater for at sikre, at de endelige mandater stemmer overens med stemmerne på landsplan.

Men da kredsmandaterne er endelige, kan de ikke flyttes rundt, efter at de er tildelt et parti. Heller ikke, hvis der ikke er nok tillægsmandater til at udjævne forskellen.

Da det er lettere for store partier at få kredsmandater, er det derfor et princip, der giver en fordel til de største partier - og det kom altså Socialdemokratiet til gode i 2022.

Tre forskere har tidligere i en forskningsartikel peget på flere muligheder for, hvordan valgloven kan revideres, så scenariet fra 2022 ikke gentages.

Sophie Løhde siger i Folketingssalen, at valgeksperter også skal inddrages, når mulige alternative modeller skal diskuteres.

/ritzau/