Minister åbner for justering af PET-forslag om indsamling af borgerdata

Lovforslag kritiseres for masseovervågning, men minister mener, dataindsamling er nødvendig for sikkerheden.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) torsdag under en høring i Folketinget om lovforslaget, som skal styrke trusselsvurderinger og forebygge kriminalitet.

- Regeringen er åben for justeringer, der kan imødekomme nogle af de rejste bekymringer, men uden at formålet bag lovforslaget går tabt.

- Hensynet til at give PET de nødvendige redskaber til at passe på danskernes sikkerhed er i mine øjne et tungtvejende hensyn, siger han.

Forslaget vil give PET lov til at indsamle data om borgere uden mistanke samt at samle og analysere alle borgeres personlige oplysninger og digitale spor.

Ifølge kritikere er der tale om masseovervågning. Men det afviser både efterretningstjenesten og justitsministeren, som lytter til kritikken, men lytter endnu mere til PET's ønsker om mere tidssvarende redskaber i den digitale tidsalder.

- Grundlæggende har forslaget det formål, at PET mere effektivt og hurtigt kan finde frem til en dansk Breivik eller en ny Omar El-Hussein, og hensynet til det vægter for mig meget, meget tungt, siger Peter Hummelgaard.

I Norge, hvor Anders Breivik dræbte 69 personer, er der en mere restriktiv lovgivning på området, fremgår det af høringen.

Regeringen udskød lovbehandlingen til efter sommerferien, fordi der var udbredt kritik af, at den havde afsat alt for lidt tid til en ordentlig behandling af lovforslaget.

Juridisk chef Morten Duus-Larsen fra PET fortæller på høringen, at han godt forstår den offentlige debat, og han uddyber, at efterretningstjenesten "opererer i det skjulte for at passe på det åbne".

- Derfor kan der ikke være fuld transparens, om hvilke metoder og værktøjer vi anvender i det daglige. Derfor kan der hurtigt opstå misforståelser eller fejlopfattelser af, hvad nye værktøjer kan, siger han.

Han giver et eksempel, hvor en SSP-konsulent indberetter, at der i en kommune på Sydsjælland deles højreekstremt indhold på en platform for internetspil, og at der tales om et angreb.

PET er derfor interesseret i at indsamle data fra platformen for at analysere risikoen.

- Det meste er tomme trusler, men indimellem gemmer der sig det ene forløb, der kan udvikle sig til et nyt skoleskyderi eller terrorangreb. Den tragedie, vi alle sammen frygter, siger Morten Duus-Larsen.

Det meste data, som indsamles, har ikke PET's interesse ifølge den juridiske chef.

- I den data, vi indsamler, vil der være oplysninger, som er uvedkommende. Der vil sikkert også være personlige oplysninger, men det leder vi ikke efter. Vi leder efter mønstre, ord, netværk eller indikationer, der kan afsløre, om nogen er på vej fra snak til handling, siger han.

PET vil ikke få adgang til oplysningstyper, som tjenesten ikke allerede har adgang til i dag. Det gælder også i forhold til oplysninger, som i dag kræver en dommerkendelse.

Oplysninger fra en borgers praktiserende læge vil ikke kunne indhentes, men det vil sundhedsoplysninger fra offentlige myndigheder.

Institut for Menneskerettigheder og Justitia menerat der er behov for at skærpe betingelserne for, hvornår PET må indsamle oplysninger.

- Vi har en meget lav tærskel for, hvornår PET kan indsamle oplysninger, siger national chef Pernille Koch Boye fra instituttet.

Lektor Adam Diderichsen fra Forsvarsakademiet lufter en bekymring om, at PET risikerer at "drukne i en masse falske positiver", hvis de bygger it-systemer for at finde terrorister.

Men det afviser Morten Duus-Larsen fra PET, for det bliver analytikere, som skal bearbejde materialet sammen med kunstig intelligens.

- Tanken er ikke at bygge en mistankegenerator, fylde data i maskinen og vente på, hvilke konkrete identiteter der kommer ud på den anden side, siger han.

/ritzau/