Med nyt år følger strammere regler for trossamfund

Anerkendte trossamfund mødes fra årsskiftet af nye krav til åbenhed, regnskaber og ansvar for prædikener.

Trossamfund vil fremover kunne miste deres anerkendelse, hvis de faciliterer prædikener fra personer på hadprædikantlisten.

Samtidig strammes kravene til åbenhed om udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere.

Herudover følger en række administrative tiltag over for Danmarks over 400 anerkendte trossamfund og menigheder.

Eksempelvis kan kirkeministeren give et anerkendt trossamfund et pålæg om at anvende en ekstern revisor ved gentagne mangler i årsregnskabet.

For de fleste danskere vil revisionen af trossamfundsloven fremstå som en modernisering og sikring mod misbrug.

Sådan lyder det fra Brian Arly Jacobsen, religionssociolog på Københavns Universitet, som mener, at der ikke kun er tale om symbolpolitik.

Lektoren hæfter sig blandt andet ved, at et skærpet krav i forhold til årlig medlemsrapportering vil kræve større administrativ kapacitet.

Derfor er hans konklusion, at loven favoriserer de store og velorganiserede trossamfund.

- Mens små og nye grupper risikerer at fravælge anerkendelse, fordi de simpelthen ikke har ressourcerne, siger han.

Ifølge lektoren er der eksempler på trossamfund, som har videreformidlet prædikener, som indeholdt "hadtaler" mod jøder, Israel eller homoseksuelle.

Med loven sikrer man, at de religiøse grupper får problemer, hvis de gør det fremover - også selv om det kun sker online, pointerer han.

Det bliver dog ikke sådan, at det ene trossamfund efter det andet kommer til at miste sin anerkendelse, lyder det.

- Det kan godt være, at der en dag bliver statueret et eksempel. Men ellers tror jeg, at kravene ret hurtigt bliver spredt i trossamfundene, siger lektoren.

Det er et år siden, at kirkeminister Morten Dahlin (V) offentliggjorde, at Folketingets partier bakkede op om ændringerne.

Dengang lagde han mest vægt på, at der blev nedsat en "hurtigarbejdende arbejdsgruppe".

Senest i løbet af sommeren skulle arbejdsgruppen være kommet med initiativer, der kan medvirke til at imødegå "uønsket religiøs ægteskabs- og skilsmissepraksis".

Anbefalingerne lader imidlertid vente på sig, da arbejdsgruppen endnu ikke er færdig med sit arbejde.

Morten Dahlin oplyser i et folketingssvar, at han forventer at modtage en rapport i januar.

/ritzau/