Løkke kalder det svært at beslaglægge indefrosne russiske midler

Mette Frederiksen opfordrer til at droppe røde linjer, mens Løkke tøver med at beslaglægge russiske midler.

Når det kommer til at bruge Ruslands indefrosne midler, tøver regeringen dog ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), fordi det ikke er så lige til.

- Det er desværre bare ikke lige på den flade hånd at tage pengene. Der er ingen tvivl om, at man kan gøre rest i de penge.

- Det er et svært, juridisk spørgsmål, om man kan angribe pengene allerede nu. Men det er noget, vi fra dansk side er åbne for at undersøge, siger Løkke til Go' aften live, som sendes på TV 2.

Diskussionen har været rejst på europæisk plan flere gange, siden aktiver fra den russiske centralbank blev indefrosset kort tid efter invasionen af Ukraine i februar 2022. De har en værdi på over 1500 milliarder kroner.

EU’s medlemsstater besluttede i foråret 2024 at anvende dele af renteindtægterne til at støtte Ukraines forsvarskamp gennem den europæiske fredsfacilitet.

Men når det kommer til at bruge selve aktiverne, er diskussionen en anden.

Under statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Ukraine mandag var det ikke muligt at takke ukrainerne ved blot at bruge ord, og hun opfordrede i stedet til at vise det med handling.

- Jeg opfordrer kraftigt alle europæiske lande til at øge støtten til Ukraine. Ikke i morgen, men i dag. Fjern alle selvpålagte røde linjer, sagde statsministeren.

Hvad angår de indefrosne midler er det dog et svært juridisk spørgsmål ifølge Løkke. Hvis krigen slutter, og Rusland skal betale krigsskadeerstatning, "kan man gøre rest i pengene", siger Løkke mandag.

Nogle EU-lande har hidtil været tilbageholdende med at tage det skridt, fordi de mener, at det vil være i strid med internationale regler, der skal sikre, at lande trygt kan placere deres penge forskellige steder i verden.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, er en anden af Ukraines store støtter.

Den tidligere premierminister i Estland, som deler en 343 kilometer lang grænse med Rusland, mener, at der gælder andre regler i krigstid end i fredstid.

Mandag var der endnu et EU-land, som erklærede sig enig i idéen ifølge Kallas.

- Vores skatteydere ikke skal betale for genopbygningen. Pengene bør komme fra det land, der ødelægger Ukraine, og det er Rusland, sagde Kaja Kallas.

Emne er igen en del af dagsordenen, fordi en række EU-lande ser det som en oplagt mulighed, hvis USA skærer ned på den økonomiske støtte som varslet.

Rusland har foreslået, at pengene kan blive brugt til at genopbygge dele af Ukraine. En del af midlerne skal dog bruges på områder, som Rusland kontrollerer.

/ritzau/