Kommuner advarer: Besparelse går ud over de svageste ledige
Unge med social angst bliver ifølge borgmester tabere, hvis regeringen gør alvor af at spare på mentorordning.
Regeringen lægger op til at spare 800 millioner kroner på mentorordninger, vejledning og opkvalificering i forbindelse med en kommende reform af beskæftigelsesområdet. Det skriver DR.Men planen får hårde ord med på vejen fra landets kommuner.
- Det kommer til at ramme unge med social angst, siger borgmester i Albertslund og formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Steen Christiansen (S) til DR.
Besparelsen på 800 millioner kroner er ikke en del af oplægget fra et ekspertudvalg, der kom med sine anbefalinger i sommeren 2024.
Men nu fremgår besparelsen ifølge DR af det forhandlingsoplæg, som regeringen har lagt på bordet under de igangværende politiske forhandlinger.
Steen Christiansen kalder det "skuffende" og siger, at "det er de allersvageste på arbejdsmarkedet, som skal betale en pris for det her".
Albertslund-borgmesteren udtaler sig på vegne af alle landets kommuner, efter at der er truffet beslutning om det i KL's bestyrelse.
Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch deler kommunernes kritik:
- Når mennesker med diagnoser, misbrug eller andre sociale problemer overlades til sig selv uden opbyggelige krav og den rette støtte, vil deres udfordringer vokse sig større over tid, skriver hun i en kommentar til Ritzau.
Hvis besparelsen gennemføres, kan det ifølge Signe Færch føre til, at "flere ender på førtidspension, fordi de ikke bliver grebet i tide".
Regeringen vil finde tre milliarder kroner i besparelser på beskæftigelsesindsatsen i 2030.
Det skal blandt andet ske ved at fjerne det nuværende krav til kommunerne om at have et jobcenter som en særskilt delt af kommunernes forvaltning.
Ved at fjerne jobcentrene skal kommunerne i stedet have frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
Målet er ifølge regeringsgrundlaget, at "de ledige kommer hurtigere i arbejde".
Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) forholder sig over for DR ikke direkte til besparelsen på de 800 millioner kroner.
Han mener dog godt, at man "i verdens dyreste beskæftigelsessystem kan spare nogle penge, som vi så ønsker at bruge andre steder i vores velfærdssamfund".
/ritzau/