Fra på lørdag vil valgplakater pryde gadebilledet

26. FEB 2026 • 16:56ERHVERV/POLITIK

Valgkampen rykker ud i lygtepælene fra lørdag middag. Fra det tidspunkt må der hænges valgplakater op.

Fra lørdag 28. februar klokken 12.00 vil man mange steder kunne se valgplakater hænge i lygtepælene.

Det vil ske som en konsekvens af, at statsminister Mette Frederiksen torsdag fra Folketingets talerstol udskrev folketingsvalg.

Valget skal afvikles den 24. marts.

Alle opstillingsberettigede partier og deres kandidater må hænge plakater op på offentlige veje og på private fællesveje i byerne, og det kræver ingen særlig tilladelse for dem at gøre det, så længe reglerne overholdes.

Listen med regler og forbud for, hvordan man må hænge valgplakater op, er relativt lang.

Valgplakater må langs stats- og kommuneveje hænges i lygtepæle, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og særlige stativer til formålet.

På private fællesveje i byer og bymæssige områder må de kun hænges i vejbelysnings- og elforsyningsmaster.

Det er dog ikke tilladt at hænge plakater op over motorveje, motortrafikveje eller på vejenes rampeanlæg, selv om det hører under stats- og kommuneveje.

De specifikke regler for, hvor højt plakaterne skal hænge, findes på langt de fleste kommuners hjemmesider.

Det er også her, man som kandidat kan orientere sig, hvis en kommune har specifikke og lokale forbud.

Reglerne for ophængning af valgplakater findes i vejloven og privatvejsloven, hvor der står, at plakaterne må hænges op fra klokken 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen.

De skal senest være taget ned otte dage efter valget.

Det er derfor, plakaterne må hænges op fra lørdag 28. februar klokken 12.00 og senest skal være taget ned igen 1. april klokken 00.00.

Hvis en kandidat ikke overholder reglerne ved enten at hænge plakaterne for tidligt op, pille dem for sent ned eller hænge dem på en måde, der er til fare for andre, vil kommunen eller politiet tage dem ned uden varsel.

Regningen sendes i det tilfælde som udgangspunkt til kandidaten eller partiet på plakaten, der hæfter for alle udgifter forbundet med nedtagningen.

Hvis plakaten er ulovligt ophængt, men ikke udgør en akut fare, vil vejmyndigheden typisk sende et påbud om, at den skal fjernes eller flyttes inden for 24 timer.

Det er ikke alle kommuner, der per automatik opbevarer alle nedtagne valgplakater. Men de fleste har procedurer for, hvordan de håndterer dem, når de fjernes efter fristens udløb.

Københavns Kommune opbevarer eksempelvis plakaterne i maksimalt seks måneder. Den ophængningsansvarlige modtager et brev om at afhente plakaten og betale for udgifterne til nedtagningen.

Hvis plakaten ikke er hentet efter seks måneder, destruerer Københavns Kommune valgplakaterne.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT