Folketinget stemmer for udvidet amerikansk militæradgang i Grønland
Sikkerheds- og forsvarsaftale åbner for nye amerikanske forsvarsområder. Konkrete vilkår skal fortsat aftales.
USA får udvidet sin militære adgang til Grønland med en sikkerheds- og forsvarsaftale, som Folketinget torsdag har vedtaget.109 stemte for og ingen imod. Ingen tog ordet i forbindelse med torsdagens afstemning.
Aftalen mellem Danmark, Grønland og USA åbner blandt andet for amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig i Grønland. Aftalen er en "ændring og supplering" af en forsvarsaftale mellem de tre parter fra 1951.
- I dag er en stor dag. For lidt over to uger siden godkendte Inatsisartut aftalen mellem Grønland, Danmark og USA. Og i dag har et enstemmigt Folketing gjort det samme.
- Mine varmeste tanker til de grønlændere, der har måttet stå så meget igennem i så lang tid. I dag er først og fremmest jeres, skriver statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook.
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, godkendte aftalen tidligere i november. De to parlamenters godkendelse betyder ikke, at USA på egen hånd kan beslutte at oprette nye militære anlæg.
De nærmere vilkår for forsvarsområderne ved Narsarsuaq i Sydgrønland og Mestersvig i Nordøstgrønland skal aftales mellem parterne.
Danmark, Grønland og USA underskrev 22. september i år sikkerheds- og forsvarsaftalen i New York i forbindelse med FN's Generalforsamling.
Den blev underskrevet af Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), og USA's præsident, Donald Trump.
- Aftalen bygger på respekt for Grønlands selvbestemmelse, interesser og rolle i Arktis, siger Jens-Frederik Nielsen i en pressemeddelelse fra den grønlandske regering.
- Grønland skal være en aktiv part i beslutninger, der vedrører vores land og vores fremtid. Og med godkendelsen fra begge parlamenter er de parlamentariske processer nu afsluttet, siger han.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) oplyser til DR, at Trump nu skal sende "en notifikation til Kongressen, og så gælder den her aftale".
Aftalen giver blandt andet USA lov til at etablere yderligere to militærbaser i Grønland, mens den også genbekræfter Kongeriget Danmarks "suverænitet og territoriale integritet og anerkender, at det grønlandske folk udgør et folk i medfør af folkeretten med ret til selvbestemmelse".
Mens aftalen blev vedtaget i Folketinget uden drama, var det ikke tilfældet i Grønland.
Oppositionspartiet Naleraq, der fik 25 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2025, er kritiske.
Partiet har blandt andet ønsket at få aftalen til en folkeafstemning. Og partiet er kritisk over for, at Grønland ikke tjener noget på aftalen.
Den skeptiske stemning skabte drama, da de grønlandske parlamentsmedlemmer behandlede aftalen.
Her endte Múte B. Egede, minister for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, med at beskylde Naleraq for at lække hemmelige oplysninger om aftalen til offentligheden.
Herefter fulgte selve parlamentet op med en politianmeldelse af partiet.
Omvendt nedsatte Naleraq et mistillidsvotum til Múte B. Egede, som der dog ikke var flertal for.
Trump har længe ytret et ønske om amerikansk ejerskab af Grønland, hvilket Danmark og Grønland har afvist flere gange.
Da aftalen blev underskrevet, kaldte Trump det en "fantastisk rejse med vidunderlige mennesker".
- Det bliver et langt og fantastisk samarbejde, lød det fra den amerikanske præsident.
RITZAU
