Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager

Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne skal fortsat holdes i bero.

Det har nævnet besluttet på et møde 16. januar, skriver nævnet i en pressemeddelelse mandag.

Beslutningen blev oprindeligt truffet i december, hvor den syriske præsident, Bashar al-Assad, blev væltet.

Flygtningenævnet satte 69 sager på pause på grund af den "meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald", lød det.

Nævnet holder også fast i, at personer, hvor nævnet har stadfæstet afslag på opholdstilladelse eller inddragelse af samme, får udsat udrejsefristen fra Danmark.

- Flygtningenævnet følger fortsat udviklingen i Syrien meget tæt og vil på næste ordinære møde i koordinationsudvalget 20. marts 2025 drøfte situationen på ny, lyder det mandag.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Nævnet har en formand og et antal næstformænd, som er dommere.

Dertil kommer et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold. 60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

55 procent af personerne fra Syrien indvandrede til Danmark i 2015-2016.

Syriske asylansøgere i EU var på sit højeste i 2015 og 2016, hvor der var mere end 330.000 ansøgere begge år. Størstedelen tog til Tyskland.

De følgende år faldt antallet markant.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) sagde til DR i december, da Flygtningenævnet første gang traf beslutningen om at sætte sager i bero:

- Hvis de vurderer det, (at Syrien er sikkert, red.), så vil folk som udgangspunkt også få inddraget deres asylopholdstilladelser og vil have mulighed for at vende hjem til Syrien, hvis ikke man finder et andet opholdsgrundlag at være i Danmark på, lød det.

/ritzau/