Flygtningenævnet forlænger igen-igen pause for syriske sager

Siden al-Assad blev væltet i Syrien i december, har sager om personer fra Syrien været på pause i Danmark.

Det oplyser sekretariatschef Stig Torp Henriksen i en mail til Ritzau søndag.

Det er nævnets koordinationsudvalg, der har taget beslutningen på et møde 20. marts.

Beslutningen blev oprindeligt truffet i december 2024, hvor den daværende syriske præsident, Bashar al-Assad, blev væltet.

Flygtningenævnet satte 69 sager på pause. Det skyldtes den "meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald", lød det.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Nævnet har en formand og et antal næstformænd, som er dommere.

Dertil kommer et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet afventer, hvordan situationen og det nye regime udvikler sig i Syrien.

Lørdag dannede Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, en ny overgangsregering.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede Bashar al-Assads styre.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden Assad blev væltet.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en "inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund".

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning, som skal gælde i en femårig overgangsperiode.

Den fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har "ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet". De garanteres også "politiske rettigheder" i erklæringen.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold.

60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

/ritzau/