Feltet indsnævret til jordbaseret luftforsvar for milliarder

Det er 20 år siden, at Danmark nedlagde sit jordbaserede luftforsvar, som nu skal anskaffes på ny.

Det oplyser Forsvarsministeriets styrelse for materielindkøb fredag eftermiddag i en pressemeddelelse. Det er 20 år siden, at Danmark nedlagde sit jordbaserede luftforsvar, og det vil koste mange milliarder kroner at få et nyt.

- Det er helt afgørende, at vi finder den løsning, som bedst opfylder vores behov og som lever op til vores Nato-forpligtelser. Jeg forventer, at vi kan træffe den endelige politiske beslutning, så kontrakten kan indgås medio 2025, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Mens der for de langtrækkende systemer er to potentielle leverandører, er feltet for de kort- og mellemrækkende systemer skåret ned til fire, som stammer fra Norge, Tyskland, Frankrig og USA.

De potentielle leverandører er valgt ud fra deres forsyningssikkerhed, operative effekt, leveringstid og mulighed for at blive inkorporeret med forsvarsalliancen Natos eksisterende systemer.

Karsten Marrup, der er centerchef ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, siger til Ritzau, at de to langtrækkende systemer har mange af de samme funktioner.

Han understreger, at da der ikke ligger nogle detaljerede tilbud, taler han ud fra generelle oplysninger. Forskellene går på, om systemets sensor kan se hele vejen rundt, og om det kan skyde lige op, lyder det.

- Det er lidt kartoffel-kartoffel. De har begge forskellige typer missiler, som enten kan være langtrækkende eller bruges til at beskytte imod kortrækkende ballistiske missiler i terminalfasen, siger han.

Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skulle anskaffe et jordbaseret luftforsvar som en permanent løsning.

I aftalen indgik indkøb af ét langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende luftforsvarssystemer.

Et flertal i Folketinget nåede for to uger siden til enighed om at få sat yderligere fart i processen. Der skulle også anskaffes et midlertidigt, som Danmark som "minimum" ville vinde nogle år på at anskaffe.

Ministerens forventning er, at Danmark fra 2026 vil have et midlertidigt system på plads. Fra 2028 kan et langtrækkende være på plads, så Danmark kan leve op til kravene fra Nato, som ventes til sommer og vil være fortrolige.

Det er uvist, hvad merudgifterne for at skaffe et midlertidigt er.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har bedt de potentielle leverandører om at fremsende tilbud. De skal evalueres, og så er det op til et politisk flertal at vælge det endelige tilbud.

/ritzau/