EU har fastlagt mandat for bistand til fattigste lande på klimatopmøde

EU vil fokusere på at få rejst privat kapital til klimafinansiering på klimatopmødet COP29 i november.

Her anerkender EU, at der er behov for en øget klimafinansiering til de fattigste lande.

En del af de nye penge skal komme fra offentlige kasser, men EU vil lægge vægt på at finde modeller for at rejse privat kapital til formålet.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M) tirsdag efter mødets afslutning sent mandag aften.

- EU støtter, at der skal være øget klimafinansiering, og at pengene skal nå frem til de lande, der er de fattigste og hårdest ramt af klimaforandringerne, siger han.

Finansiering bliver det helt store spørgsmål på COP29. Her skal verden blive enige om et nyt mål for omfordeling af kapital fra verdens rigeste lande til de fattigste.

Det er gentagne gange blevet understreget fra flere sider af forhandlingsbordet, at milliardstøtte ikke længere er nok - der er brug for billioner.

Danmark og EU's position er, at den opgave ikke kan løftes udelukkende med gavebistand fra de offentlige kasser.

- Der er offentlig finansiering i det, men det handler virkelig meget om at få åbnet for at understøtte privat finansiering, siger Lars Aagaard.

Fordi finansieringsbehovet til de fattigste landes klimabeskyttelse og omstilling vurderes så stort, er rationalet, at staterne skal hjælpe det private marked med at bruge store summer.

Det kan ske ved, at offentlige penge stilles som garanti, når private virksomheder investerer i eksempelvis vedvarende energi i ustabile lande.

På den måde kan det offentlige dække for risikoen i investeringen, mens investorerne tør bruge flere penge.

EU er også optaget af at få overbevist nyere velstående lande om, at de også bør bidrage til finansieringen.

Her er Kina et eksempel på et land, der er kategoriseret som et udsat land.

- Det går ikke, at fordi man engang i 1990 var et fattigt land og ikke længere er det, at man så ikke har samme forpligtelse, som vi har i Europa til at hjælpe de fattigste, siger Lars Aagaard.

Under mandagens forhandlinger om EU's mandat fastlagde landene også, hvilket reduktionsmål EU skal troppe op med.

Her var der en "voksen" diskussion af EU's mål for 2040, der dog landede med en anbefaling om 90 procents reduktion.

Lars Aagaard oplevede flere lande presse imod.

- Der er enkelte lande i Europa, der synes, at svaret på Europas konkurrenceudfordringer er at tage tempoet ud af den grønne omstilling, siger han.

Flere lande fik dog trumfet målet om 90 procent igennem ved at henvise til, at omstillingen og udfasning af fossil energi skal være kernen i EU's konkurrencekraft, fortæller Aagaard.

Hverken han eller EU vil sætte tal på, hvor stort det nye finansieringsmål skal være. Det spørgsmål skal svirre i forhandlingerne i Baku.

/ritzau/