SVM-regeringen er begravet, men hvis den genopstår i udvidet form, kan det godt blive med R, siger Lidegaard.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, afviser ikke på forhånd at indgå i en midterregering, som kunne bestå af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Konservative og De Radikale, men det ser umiddelbart "svært ud".Det siger Lidegaard på vej ind til regeringsforhandlinger med den kongelige undersøger, Troels Lund Poulsen (V).
- Jeg afviser det ikke på forhånd, og jeg går ind i de her forhandlinger seriøst. Men jeg synes, det ser lidt svært ud, baseret på det, partierne har meldt ind til nu i hvert fald, siger Lidegaard.
/ritzau/