Danmark fik tidligere afslag på Arktis-krav men nu vil Nato prioritere det

Nato vil opprioritere Arktis efter trusler fra USA, hvilket Danmark tidligere har kæmpet forgæves for.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften i Nuuk, hvor hun er rejst til for at vise sin opbakning fra Danmark, som tidligere har forsøgt at få Arktis omfattet som et af forsvarsalliancens krav til Danmark.

- Vi har bedt Nato om at opprioritere det arktiske område, det har vi fået opbakning til. Vi skal nu tale videre om, hvordan det præcis skal se ud, siger hun på et kort pressemøde ved vandet i Nuuk, hvor solen går ned i baggrunden.

Ifølge flere medier har Danmark tidligere kæmpet for, at Arktis bliver omfattet af alliancens styrkemål eller krav til Danmark. Danmark fik dog ikke sine fulde ønsker opfyldt.

Målet var at få Danmarks milliardinvesteringer i Grønland og Arktis til at tælle med i regnskabet over, hvor mange penge der bruges på forsvar og sikkerhed.

Danmark opfylder Natos krav om at bruge nok penge på forsvar, men hvis investeringerne talte med, ville regnstykket se endnu bedre ud. Især når Danmark skal bruge mange milliarder kroner på nye krigsskibe.

Nu kan et scenarie i stedet være, at Nato blandt andet vil udsende soldater til Grønland permanent, hvilket Grønland er åben for.

USA har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at overtage Grønland, men præsident Donald Trump har siden droppet sine krav og taler i stedet om en rammeaftale med Danmark og Grønland, som skal forhandles på plads.

Han taler dog fortsat om, at Grønland skal afgive suverænitet, og om en mulig aftale for sjældne jordarter. Mette Frederiksen svarer ikke direkte på, om man derfor kan stole på ham.

- Der har været mange ord i luften den seneste tid og trusler, men nu er vi et sted, hvor vi afprøver en diplomatisk og politisk vej, siger hun.

Statsministeren har brugt fredagen sammen med regeringsleder Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, men han deltager ikke i pressemødet fredag aften.

Mette Frederiksen forsikrer dog om, at de står sammen og er enige om vejen frem. Men hun er tilbageholdende med detaljerne.

- Vi har et fortsat ønske om at arbejde sammen med vores allierede. I respekt for de forhandlinger, der nu for alvor påbegyndes, og fordi situationen er så alvorlig, som den er, så vil jeg ikke gå ind i de enkelte elementer, siger hun.

De to ledere holdt arbejdsmøder, besøgte en fiskeauktion, en børnehave og gik en tur ned ad strøget, hvor de hilste på lokale. De blev fulgt af et stort presseopbud med internationale journalister fra blandt andet Japan og USA.

Tidligere fredag havde statsministeren et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte, som efterfølgende meddelte, at forsvarsalliancen vil "bygge videre på vores samarbejde for at forbedre afskrækkelse og forsvar i Arktis".

I Danmark er styrkemålene fortrolige. Det er en slags opgaveliste eller krav til medlemslandene, som skal bidrage til det kollektive forsvar af alliancens lande.

Hvis Nato havde givet Danmark en konkret liste over opgaver i Arktis, var det nemmere for Danmark at vise USA, at man lever op til kravene fra forsvarsalliancen. Det ville lukke en flanke for kritik.

Hidtil har en række lande været enige om lavspænding i Arktis, men det ser ikke længere ud til at være tilfældet.

Arktis og Grønland har stor geostrategisk betydning, Grønland har store reserver af sjældne jordarter, og nye indbringende handelsruter for skibe ventes at åbne, hvis isen fortsætter med at smelte.

/ritzau/