CPR-læk blev opdaget på grund af dyr faktura

National enhed for Særlig Kriminalitet kan tirsdag endnu ikke sige, hvem der står bag ulovlig CPR-adgang.

Det var en "dyr" faktura til en mindre dansk virksomhed, som førte til, at myndighederne opdagede, at uvedkommende gennem omkring ti dage i september fik adgang til CPR-oplysninger om 8,8 millioner personer i Danmark.

Det bekræfter afdelingschef hos Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Mikkel Leihardt på et pressemøde tirsdag.

- Der er et meget stort beløb, som faktureres, som gør en opmærksom på, at der har været stor aktivitet, siger han.

Myndighederne vil ikke fortælle, hvilken virksomhed der er tale om, men den havde lovlig adgang til CPR-registret.

Når en virksomhed laver en søgning i CPR-registret, koster det penge for hver søgning, og det var altså en større opkrævning til den pågældende virksomhed, som førte til opdagelsen af, at svindel havde fundet sted.

Det var mandag, at det kom frem, at uvedkommende havde misbrugt en mindre dansk virksomheds adgang til registret.

Men myndighederne kan endnu ikke sige, hvem der står bag.

Det siger afdelingsleder Henriette Erbs fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på pressemødet.

- Det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, hvem der står bag, og hvilket modus der er anvendt.

- I den her type sager er det ofte grænseoverskridende kriminalitet, siger hun og tilføjer, at "vi har ikke indikationer om bagmænd, og der er ingen sigtede på nuværende tidspunkt".

Laila Reenberg, som er direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, siger på samme pressemøde, at myndighederne tager sagen meget alvorligt.

- Vi ved ikke, hvad datahøsten skal bruges til, og vi ved ikke, hvem der står bag på nuværende tidspunkt, men det er klart, at det er oplagt at tænke i digital svindel, siger Reenberg.

Det er primært "oplysninger vedrørende navn og adresse", som der er skaffet adgang til i sagen. Det siger Mikkel Leihardt.

I CPR-registret kan man foruden navne og adresser blandt andet læse om personers civilstand, fødselsregistreringsoplysninger, slægtskab, medlemskab af folkekirken, statsborgerskab og eventuelle oplysninger om værgemål.

CPR-systemet rummer i dag cirka 11 millioner registrerede borgere, der ud over nulevende og herboende i Danmark også omfatter døde og borgere, der er flyttet til udlandet.

Leihardt afviser at svare på, hvem der havde ansvaret for at monitorere CPR-systemet.

Det er for tidligt at sige, om der er borgere, der skal have et nyt CPR-nummer på grund af sagen.

Det sagde digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mandag.

- Jeg har bedt om en sikkerhedsgennemgang af hele CPR-systemet. Når den er lavet, må vi se, hvad det giver anledning til af justeringer og omdannelser af CPR-systemet, som vi kender det, sagde Egelund.

RITZAU