Cloud og AI hjælper Microsoft til stort milliardoverskud

30. JUL 2025 • 22:53ERHVERV/POLITIK

Techselskabet Microsoft landede onsdag sit årsregnskab, der viser stor indtjening.

Det amerikanske techselskab Microsoft har i sit seneste regnskabsår haft et overskud på 128,5 milliarder dollar før skat, oplyser selskabet.

Samlet har Microsoft haft en omsætning på 281,1 milliarder dollar det seneste år.

Det viser Microsofts skæve årsregnskab, der dækker perioden fra 1. juli sidste år til og med 30. juni i år.

I fjerde kvartal af årsregnskabet, som dækker perioden fra april til og med juni i år, havde Microsoft en omsætning på 76,4 milliarder dollar.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år.

I fjerde kvartal havde Microsoft et overskud før skat på 34,3 milliarder dollar, 23 procent højere end i april-juni sidste år.

- Cloud og AI (kunstig intelligens, red.) er en drivkraft i forretningstransformationen af enhver industri og sektor, siger Microsoft-topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse.

Microsoft Azure, der står bag cloud-tjenesten hos Microsoft, er vokset meget igennem det seneste år, fortæller han.

- I år har Azure passeret 75 milliarder dollar i omsætning, hvilket er en stigning på 34 procent, siger Satya Nadella.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT