Chefer skal nu godkende embedsmænds adgang til våbenoplysninger

Forsvarsministeriet er i gang med at gennemgå ansattes adgang til våbenoplysninger efter kritik fra vagthund.

For der er behov for en "særlig og mere restriktiv adgang til oplysninger om våben", hvor chefer skal godkende adgangen.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en redegørelse til Statsrevisorerne.

Redegørelsen er sendt som svar på en "skarp kritik", som Statsrevisorerne udtalte af Forsvarsministeriet i september.

Kritikken kom som følge af en beretning fra Rigsrevisionen, hvor det lød, at "mange ansatte" har adgang til oplysninger om våben i ministeriets it-systemer.

Men Forsvarsministeriet havde ikke vurderet, om de ansatte har et arbejdsmæssigt behov for oplysninger om eksempelvis antal af våben og våbnenes placering.

Derudover fulgte ministeriet heller ikke "tilstrækkeligt med i", hvem der tilgår oplysningerne.

Konsekvensen kunne i sidste ende være, at "ansatte bevidst eller ubevidst videregiver oplysninger om Forsvarets våben, og at disse oplysninger kan bruges som led i spionage, sabotage og anden kriminalitet", lød det.

I sin redegørelse erklærer Troels Lund Poulsen sig enig med Statsrevisorerne i, at "der skal tages stilling til, om ansatte med adgang til våbenoplysninger har et arbejdsbetinget behov".

Og det arbejde er altså nu sat i gang med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i spidsen.

- I relevant omfang skal det arbejdsbetingede behov for de generelle roller, der blandt andet giver adgang til oplysninger om våben, chefgodkendes, lyder det fra forsvarsministeren.

- Såfremt der er adgange, der ikke kan chefgodkendes, eller hvor behovet ikke er til stede, vil disse blive fjernet fra brugeren.

Arbejdet forventes at være færdigt senest 1. december, så der "kan foreligge en dokumenteret vurdering af det arbejdsbetingede behov".

Det fremgår også af redegørelsen, at der i foråret 2025 blev lavet opdaterede regler for "længde og kompleksitet af passwords", så de efterlever internationale standarder og interne regler.

En "skarp kritik", som var det, Statsrevisorerne tildelte ministeriet, er den næsthøjeste grad af kritik på den skala, der benyttes.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/