Bredt flertal afskaffer prisloft på overskudsvarme for at udnytte energi

Regeringen afskaffer med flere partier prisloftet på udnyttelse af overskudsvarme for fjernvarmeselskaber.

Nu er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om at ophæve prisloftet.

- Det er træls at hælde energi ud i luften, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

- Derfor har vi arbejdet i noget tid for at få fjernet prisloftet, og jeg er glad for, at der er enighed om det.

Bag aftalen står regeringen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Prisloftet blev oprindeligt indført for at beskytte varmekunder mod, at fjernvarmeselskaber foretager investeringer i nye anlæg og teknologier, der vil fordyre varmeregningen for meget.

Loftet har dog vist sig at være en stopklods for investeringer i tiltag, der kan udnytte overskudsvarme fra eksempelvis store datacentre, hvor den overskydende varme fra tusindvis af computerservere lukkes ud i luften.

Flere fjernvarmeselskaber har derfor råbt højt om, at de ville kunne udnytte energien bedre, hvis prisloftet blev fjernet.

Risikoen for en dyrere varmeregning er derfor ikke helt væk, erkender Lars Aagaard.

- Den er ikke annulleret, hvis varmeselskaberne opfører sig tåbeligt, siger han.

- Varmeselskaberne og industrien har ønsket friheden. Nu får de den, men de skal forvalte den ansvarligt.

Ministeren påpeger, at der dog stadig er en overordnet regulering af fjernvarmesektoren, som skal beskytte kunderne mod prisstigninger i det ellers monopollignende marked.

Netop de overlappende reguleringer har været en drivkraft for Venstre i afskaffelsen af prisloftet.

Her beretter klimaordfører Linea Søgaard-Lidell, at hun og partiet har kæmpet for afskaffelsen internt i regeringen.

- Der er regulering, der allerede ligger over fjernvarmen. Derfor har jeg anset det som en dobbelt regulering, siger Linea Søgaard-Lidell.

Selv om et afskaffet prisloft kan betyde mere udnyttelse af energien, kan det faktisk også betyde en lidt højere CO2-udledning i en periode.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at afskaffelsen kan risikere at medføre en merudledning på 100.000 ton CO2 i 2030.

Det skyldes, at der er nogle produktioner, der stadig bruger fossile energikilder til at produceres deres energi.

Hvis de kan sælge overskudsvarmen herfra til en højere pris, bliver de mere konkurrencedygtige.

Det kan føre til, at de øger produktionen, hvilket kan give en større CO2-udledning.

- Det er "downsiden" med aftalen, at der er den risiko, og det har alle partierne kigget ind i med åbne øjne, siger Lars Aagaard.

I takt med at produktionen i Danmark omstiller sig til at bruge vedvarende energi, vil risikoen for udledningen falde.

Derfor regner ministeriet med, at merudledningen vil stoppe efter 2030.

/ritzau/