Børsnotering med pil nedad for Installatørgruppen

11. JUN 2026 • 14:32ERHVERV/POLITIK

Installatørgruppens aktie handles 10 procent billigere, end den torsdag blev udbudt til.

Efter mere end tre års pause har de danske børsnoteringer stået i kø de seneste uger.

Efter Biomar og Bar Djus blev Installatørgruppen det tredje selskab inden for kort tid, som nu kan handles på fondsbørsen i København.

Installatørgruppen er sammensat af en række tidligere selvstændige installationsvirksomheder inden for blandt andet el, vvs og ventilation.

11 virksomheder gik sammen med kapitalfonden FSN Capital om at etablere det fælles selskab, og siden har man foretaget mere end 45 opkøb.

Selskabets aktie ligger torsdag eftermiddag på første handelsdag i kurs 13,50, hvilket er 10 procent under den kurs, som aktierne blev udbudt til.

Dermed har de mere end 2500 investorer, der købte aktien i forbindelse med børsnoteringen, på papiret tabt en del af den indskudte kapital.

Bedre er det gået for aktionærerne i juiceproducenten Bar Djus, der gik på børsen i forgårs.

Aktien blev udbudt til kurs 4,06 og handles torsdag til kurs 4,13.

Endelig er der fiskefoderproducenten Biomar, der fik børsdebut 28. maj med en udbudskurs på 108. Den er siden faldet en lille procent tilbage og befinder sig lige nu i kurs 107.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT