BLÅ BOG: Nye Borgerliges første folkevalgte er fortid
Folketingsmedlem Mette Thiesen har under en uge efter folketingsvalget meldt sig ud af NB og blevet løsgænger.
Efter at Nye Borgerlige i 2019 kom i Folketinget i første forsøg, har Mette Thiesen været en af profilerne for partiet.Hun var endda den første folkevalgte for Nye Borgerlige, da hun ved kommunalvalget i 2017 blev genvalgt til kommunalbestyrelsen i Hillerød Kommune, hvor hun var den eneste Nye Borgerlige-kandidat der opnåede valg.
Men mandag har Thiesen meldt sig ud af partiet.
Det sker under en uge efter folketingsvalget 1. november. Dermed går Nye Borgerlige fra seks til fem mandater, inden at det nye folketing har mødt hinanden.
Læs mere om Thiesen her:
* Navn: Mette Thiesen.
* Født 20. december 1981 i Fredensborg.
* Folketingsmedlem for Nye Borgerlige i Nordsjællands Storkreds fra 5. juni 2019.
* Genvalgt til Folketinget ved valget 1. november 2022.
* Tidligere politisk ordfører, gruppenæstformand og gruppesekretær for Nye Borgerliges folketingsgruppe.
* Kommunalbestyrelsesmedlem i Hillerød Kommune valgt for De Konservative fra 2013 til 2017.
* Kommunalbestyrelsesmedlem i Hillerød Kommune valgt for Nye Borgerlige fra 2017 til 2021, hvor hun ikke genopstillede.
* Uddannet lærer, N. Zahles Seminarium, 2004-2008.
* Har arbejdet som lærer flere steder. Senest på Engelsborgskolen, 2017-2019.
Kilde: Folketingets hjemmeside.
/ritzau/