KØB ABONNEMENT

BLÅ BOG: Militærmanden Søren Gade blev minister og folketingsformand

ERHVERV/POLITIK • 18. OKT 2026 • 20:03

Efter uenighed om Venstres linje har tidligere folketingsformand Søren Gade besluttet at stoppe i Folketinget.

Tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), der indtil for nylig var formand for Folketinget, kan ikke længere stå inde for Venstres politiske retning.

Derfor har han efter mange år i politik besluttet at trække sig fra Folketinget, skriver han i et opslag på Facebook.

Læs mere om den mangeårige politiker og hans baggrund her:

Alder: 63 år (født 27. januar 1963).

Fødested: Holstebro.

Uddannelse: Cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1990.

Erhvervskarriere:

* Tjenestegørende officer ved Jydske Dragonregiment i Holstebro 1983-1985.

* Reserveofficer med kontrakt ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

* Major af reserven fra 1985.

* Har blandt andet arbejdet i Færch Plast, Dansk Supermarked og Cheminova Agro. Topchef i Landbrug & Fødevarer 2012-2014.

Politisk karriere:

* Valgt til Folketinget for Venstre i 2001. Forsvarsminister 2004-2010.

* Trak sig som minister i 2010 og fra Folketinget efter den såkaldte jægerbogssag, der handlede om lækage af fortrolige oplysninger.

* I 2015 blev han igen valgt ind i Folketinget for Venstre.

* Blev i maj 2019 valgt ind i EU-Parlamentet for Venstre.

* Genvalgt til Folketinget for Venstre i 2022, hvor han samtidig stoppede i EU-Parlamentet.

* Formand for Folketinget fra 16. november 2022 til 6. oktober 2026.

* Meddelte sin afgang fra Folketinget 18. oktober 2026.

Civilstand: Gift med Marianne Kirk. Har døtrene Ida og Mette fra et tidligere ægteskab. Han har desuden fire børnebørn.

Kilder: Ritzau og Folketinget.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT