Arbejdsforbud for udenlandske studerende skaber politisk splid
En gruppe udenlandske studerende får ikke længere arbejdstilladelse efter melding om udnyttelse af reglerne.
Udenlandske studerendes rolle på arbejdsmarkedet er blevet et stridspunkt blandt regeringen og en række partier.De Radikale og Alternativet advarer om, at Danmark mister vigtig arbejdskraft ved at udelukke udenlandske studerende fra selvbetalte uddannelser i at få arbejdstilladelse.
De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, kalder det i et opslag på Facebook "meningsløst at forbyde unge fra især Nepal og Bangladesh at bringe mad ud eller gøre rent på plejehjem og skoler".
Gældende fra 2. maj har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) strammet reglerne for udenlandske studerende på ikkestatsligt godkendte videregående uddannelser.
Dermed får de studerende og deres familie ikke længere automatisk arbejdstilladelse.
Det formodes, at mange fra især Nepal og Bangladesh bruger studieordningen som adgangsbillet til arbejdsmarkedet uden en intention om at studere.
- Man kunne også vælge at sende dem, der snyder, hjem i stedet for at trække en stor arbejdskraft ud af pressede brancher, siger Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet.
Kaare Dybvad Bek læner sig op ad en vurdering fra politiet, der flere gange har fanget ulovligt beskæftigede på den omtalte studieordning.
Ifølge ministeren tager størstedelen af de studerende på studieordningen lavtlønnede job - ofte under dårlige vilkår – der ødelægger arbejdsvilkårene.
- Københavns Politi har tydeligt sagt, at den her ordning bliver brugt til arbejdskraft og ikke til at studere. Næsten alle dem, politiet fanger, er på den her på ordning, siger udlændinge- og integrationsminister.
Kaare Dybvad Bek fastslår, at Folketinget flere gange har sagt, at der ikke ønskes lavtlønnede tredjelandsborgere i Danmark for at arbejde. Derfor klinger Samira Nawas kritik hult, mener han.
- Det er et demokratisk svindelnummer, det De Radikale forsøger sig med. De Radikale har i årtier arbejdet for, at alle arbejdstagere bare skal kunne komme ind i Danmark uanset vilkår.
- Vi mener, at man skal tjene en vis mængde penge for at kunne arbejde her, siger ministeren.
I de seneste år er der sket en stor stigning i antallet af studietilladelser til personer fra Nepal og Bangladesh.
Det ses blandt andet på Niels Brock Copenhagen Business College, hvor en stor andel af de nepalesiske studerende i Danmark går.
1085 nepalesiske studerende begyndte på uddannelsesinstitutionen i 2024 mod 191 i 2022.
I 2024 var der i alt 2446 nepalesere, der studerede og arbejdede i Danmark. 1725 partnere til de studerende var samtidig i job.
Begge tal er mere end en tredobling i forhold til 2022.
/ritzau/