Apple søsætter betalingstjeneste med betaling over seks uger

29. MAR 2023 • 13:54ERHVERV/POLITIK

En ny tjeneste fra Apple skal give brugere mulighed for at betale over seks uger uden renter eller gebyrer.

Techgiganten Apple har søsat sin nyeste tjeneste Apple Pay Later i USA. Det er en betalingstjeneste gennem iPhones og iPads, hvor brugerne kan betale for varer og betale over fire rater på seks uger.

Det fremgår af en meddelelse fra Apple onsdag.

Dermed melder Apple sig på markedet for finansielle tjenester. I meddelelsen omtales det af Apple selv som "lån" uden renter og uden gebyrer.

De brugere, der får lov at benytte tjenesten, kan låne til betalinger på mellem 50-100 dollar.

I første omgang får udvalgte brugere mulighed for at anvende Apple Pay Later de kommende måneder.

Tjenesten er lavet sammen med Apples samarbejdspartner investeringsbanken Goldman Sachs.

Tech-gigantens entre udi finansielle ydelser har fået nogle af de amerikanske bankkonger op af stolen.

Topchefen i J.P. Morgan, Jamie Dimon, siger ifølge Børsen til Wall Street Journal:

- Det er en bank, hvis du flytter penge, holder penge, varetager penge, låner penge. Konkurrencen bliver stor.

Apple Pay Later kommer til at fungere inden for det, der for Apple-brugere hedder Apple Wallet.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Apple var på vej med en tjeneste af den slags. I USA kaldes det BNPL, der er en forkortelse for "buy now, pay later"(køb nu, betal senere, red.).

Dermed går Apple også i kødet på andre BNPL-tjenester, herunder svenske Klarna, der har den danske milliardær Anders Holch Povlsen i ejerkredsen.

Udover Klarna er BNPL-markedet lige nu domineret af selskaber som Affirm, der i 2020 gjorde en milliard-entre på børsen i USA, og australske Afterpay.

- Apple Pay Later kommer til at vælte nogle af de andre spillere. Andre selskaber vil kaste et blik på Apples meddelelse, fordi de er allestedsnærværende, siger Danni Hewson, der er analytiker hos AJ Bell, til nyhedsbureauet Reuters.

- Det her vil tage en bid af de andre aktørers markedsandel.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU