Analyse: Kvindelige chefer tjener knap 100.000 mindre end mænd

I det private tjener mandlige chefer ifølge Djøf i gennemsnit 100.393 om måneden. Kvinder tjener 88.200.

Det viser Djøfs årlige ligelønsanalyse, som er offentliggjort søndag på kvindernes internationale kampdag.

Grundlaget for ligelønsanalysen er Djøfs årlige lønundersøgelse. Den inkluderer lønoplysninger for mere end 22.000 medlemmer af fagforeningen.

Analysen viser, at en kvindelig chef i en privat virksomhed tjener 98.000 kroner mindre om året i gennemsnit end en mandlig chef i samme jobtype.

Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel på 7,8 procent.

Det betyder, at forskellen ikke kan forklares af faktorer som uddannelse, anciennitet og arbejdstid.

Privatansatte uden ledelsesansvar har en lønforskel på 55.000 kroner om året. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 6,4 procent.

Hvis man ser på lønforskellen for privatansatte mænd og kvinder over tid, er den forklarede del lavere end tidligere.

I 2019 lå den på 4,8 procent. I 2025 lå den på 2,9 procent.

Omvendt ligger den uforklarede lønforskel på cirka samme niveau som i 2019, hvor den lød på 6,5 procent mod 6,4 procent.

Ser man på det offentlige område, er den uforklarede lønforskel mindre. Det skyldes, at løn i højere grad aftales via overenskomster.

Djøfs analyse viser, at for chefer i kommuner og regioner er den uforklarede lønforskel 2,8 procent og 1,7 procent i staten.

For almindelige ansatte er løngabet 1,2 procent i regioner og kommuner og 0,6 procent i staten.

Djøf peger i analysen på, at det uforklarede løngab allerede begynder i studietiden i den private sektor.

Gennemsnitslønningen for privatansatte mandlige studentermedarbejdere ligger på 181 kroner i timen. Den tilsvarende timeløn for privatansatte kvindelige studentermedarbejdere ligger på 173 kroner i timen.

Det svarer til en forskel i timeløn på 8 kroner.

Noget af forskellen kan forklares med for eksempel faktiske arbejdstider, uddannelsesretning og studierelevans.

Men det efterlader ifølge Djøf en uforklaret lønforskel mellem mandlige og kvindelige studentermedhjælpere på 3,4 procent.

- Det svarer til, at de kvindelige studerende uforklaret får 6 kroner i timen eller 4690 kroner om året mindre end deres mandlige medstuderende, lyder det i analysen.

Sara Vergo, som er formand for Djøf, peger i en pressemeddelelse fra fagforeningen på, at problemet til dels består i, at "kvinder og mænd bliver mødt og vurderet forskelligt på grund af fordomme og bias".

Djøf ser frem til implementeringen af EU's direktiv om løngennemsigtighed. Det skal være implementeret senest juni 2026.

De nye regler til skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kønnene.

/ritzau/