Energiø Bornholms tre vindmølleparker vil gøre det sværere for Forsvaret at radarovervåge dansk farvand og luftrum. Det viser en analyse. Prisen for at løse problemet har tidligere været holdt tilbage, men er nu dukket op.
Etableringen af Energiø Bornholm vil påvirke Forsvarets overvågning negativt. At løse problemet kan koste over en milliard kroner.
Oplysningerne stammer fra et svar, som folketingsmedlem Peter Kofod fra Dansk Folkeparti har fået af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Det var mediet Ingeniøren, som først beskrev problematikken, og det var afsættet for de spørgsmål, Peter Kofod stillede til de to ministre.
Troels Lund Poulsen er blevet bedt om at bekræfte, at etableringen af Energiø Bornholm og de tilhørende tre havvindmølleparker vil have en markant negativ indvirkning på Forsvarets radar- og overvågningssystemer, herunder radaren i Almindingen.
Forsvarsministeren svarer, at store vindmølleparker kan påvirke Forsvarets radarer og dermed have indflydelse overvågningen af dansk farvand og luftrum.
"Forsvarskommandoen har under inddragelse af et eksternt analysefirma udarbejdet radaranalyser, der viser en negativ påvirkning fra Energiø Bornholm på Forsvarets radarovervågning. Etablering af afværgeforanstaltninger vil dog kunne modvirke den negative indvirkning på Forsvarets radar- og overvågningssystemer", lyder det fra Troels Lund Poulsen.
Beløb blev holdt tilbage
I sit svar skriver Troels Lund Poulsen også, at det konkrete behov for afværgeforanstaltninger afhænger af det endelige design af Energiø Bornholm, hvorfor det ikke er fastlagt på nuværende tidspunkt.
Den pointe gentager Lars Aagaard i et af sine svar til Peter Kofod, men klima-, energi- og forsyningsministeren nævner også en estimeret pris for de nødvendige afværgeforanstaltninger.
Peter Kofod har spurgt Lars Aagaard, om han kan oplyse, hvad de samlede estimerede omkostninger til afværgeforanstaltninger for at opretholde en tilstrækkelig overvågning af dansk luftrum i forbindelse med Energiø Bornholm beløber sig til. Han vil også gerne vide, hvorfor disse beløb tilsyneladende ikke fremgår af den aktindsigt, som Ingeniøren har modtaget.
Lars Aagaard forklarer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fulgte Forsvarsministeriets tidligere tilgang, hvor visse oplysninger i relation til statens sikkerhed og rigets forsvar blev undtaget. Siden har en ny vurdering fra Forsvarskommandoen ført til, at den politiske aftalekreds blev informeret om de forventede omkostninger til afværgeforanstaltninger 3. februar.
Derefter kommer han ind på prisen og nævner, at de estimerede omkostninger til afværgeforanstaltninger aktuelt vurderes til cirka 1,1 milliarder kroner over en 30-årig periode, omend det konkrete beløb vil afhænge af det endelige design for Energiø Bornholm.
Andre arealer medfører samme problemer
Da Tidende talte med Peter Kofod om sagen, gjorde han det klart, at han synes, Energiø Bornholm er en utrolig dårlig idé.
– Jo før vi får taget livet af Energiø Bornholm, desto billigere bliver det her for skatteborgerne, fordi det her har nogle astronomiske økonomiske konsekvenser for hele vores samfund. Det bliver et meget, meget dyrt projekt, sagde han.
Set med hans øjne er den bedste løsning på det problem, energiøens vindmølleparker skaber for Forsvarets radar- og overvågningssystemer, ikke afværgeforanstaltninger, men helt at opgive Energiø Bornholm.
– Den løsning, jeg ser på problemet, er, at vi bare dødsdømmer projektet, sagde han i midten af januar.
Lidt mere kompromissøgende er han i et spørgsmål til Lars Aagaard, hvor han spørger, om klima-, energi- og forsyningsministeren har overvejet alternative placeringer af havvindmølleparkerne i forbindelse med Energiø Bornholm, der i mindre grad kompromitterer Danmarks militære overvågning.
Lars Aagaard svarer blandt andet, at andre arealer, der muliggør realisering af tre gigawatt havvind, vil være særdeles begrænset, og de vil forventeligt også give anledning til påvirkningen af Forsvarets radardækning.