NOTITS / FORSVAR / 22. JUL • 07:35

Russiske bombefly over Østersøen

Journalist

Det svenske forsvar identificerede tirsdag formiddag russiske bombefly over Østersøen.

Det fortæller avisen Expressen.

Der var tale om fly af typen Tu-22M3, oplyser det russiske forsvarsministerium, og flyvningen foregik over internationalt farvand.

Sverige sendte Jas 39 Gripen-jagerfly på vingerne for at møde de russiske fly.

– Det er et signal vi sender. Vi viser, at vi har set dem, siger kommunikationsmedarbejder Mikael Ågren hos Försvarsmakten, som ikke vil oplyse, præcis hvor flyvningen foregik.








FÅ ABONNEMENT