Mange blå blink ved lufthavnen

Mange blå blink ved lufthavnen
Beredskabsøvelsen er ikke en del af den store militærøvelse Baltic Shield 2026, der er et samarbejde mellem Danmark og Polen. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
NOTITS | FORSVAR | 12. MAJ • 10:18
NOTITS | FORSVAR | 12. MAJ • 10:18

Hvis du ser mange udrykningskøretøjer på vejene mod Bornholms Lufthavn i løbet af eftermiddagen, er der ingen grund til bekymring.

Der er ikke sket en ulykke med hverken mennesker eller maskiner. Derimod gennemføres der tirsdag eftermiddag en fælles beredskabsøvelse. Det skriver Trafikstyrelsen i en pressemeddelelse.

Region Hovedstaden, Bornholms Politi, Bornholms Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen gennemfører den årlige beredskabsøvelse i lufthavnen.

Ifølge lufthavnschef Jimmi Holm Hansen er øvelsen planlagt og skal træne samarbejdet mellem de forskellige myndigheder ved større hændelser i lufthavnen.

– Du kan tage det helt roligt, hvis du ser en masse udrykningskøretøjer i retning mod lufthavnen. Det er en del af en planlagt beredskabsøvelse, hvor det fælles beredskab træner samarbejdet om håndtering af større hændelser, siger han.

Han understreger samtidig, at Bornholms Lufthavn holder åbent som normalt, og at øvelsen ikke kommer til at påvirke de planlagte flyafgange.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT