Ældre har tillid til systemet

Nyheder om krig og internationale konflikter fylder medierne, men ældre på Bornholm føler sig sikre og stoler på, at systemet passer på dem.

Nyhedsbilledet i 2026 er tungt. Konflikten i Ukraine, krigen mellem Israel og Hamas samt spændingerne i Mellemøsten og omkring Iran fylder skærmene. Som ung kan man hurtigt føle sig både over- og underinformeret på samme tid, hvilket rejser spørgsmålet: Hvordan håndterer de borgere, der har levet længst, og som måske husker tidligere tiders spændinger mellem øst og vest, denne nye virkelighed?

På Plejecenteret Lunden i Rønne er strategien klar for beboerne Ella Birgitte Mortensen, Viola Kofoed og Kalle Larsen: De vælger bevidst de mest voldsomme indtryk fra.

Viola Kofoed forklarer tilgangen til de daglige nyhedsudsendelser.

– Når de der grimme nyheder kommer frem, så slår vi over på et nyt program.

Elever skriver

Artiklen er lavet af elever fra 2.k på Campus Bornholm, som i samarbejde med Tidende journalistik om avis og medier. Eleverne var på Tidende onsdag i denne uge.

Kalle Larsen supplerer med en følelse af, at krigen er svær at undslippe i medierne.

– Man kan jo næsten ikke lukke op for sit tv, uden det handler om krig og bomber, siger han.

Selvom Kalle indrømmer, at han i hverdagen kan mærke en bekymring – specifikt for, om "russerne kommer hertil" – ændrer det ikke på beboernes fundamentale tilhørsforhold. Adspurgt om de ville foretrække at bo i København frem for Bornholm, hvis krigen kom, er svaret fra Viola Kofoed:

– Bornholm absolut, det er min hjemby.

Denne ro bunder i en massiv tillid til de institutioner, der omgiver dem. Ingen af de tre beboere har følt behov for at preppe, da de er overbeviste om, at plejecentret har styr på forsyningerne. Som Ella Birgitte Mortensen formulerer det:

– Vi stoler på, at beredskabet er hurtigere og effektive, og at plejehjemmet helt sikkert har garanteret alt det vi skal bruge.

En ændret stemning

Lokalpolitiker Andreas Grosbøll fra SF mener heller ikke, at borgerne generelt virker præget af egentlig krigsangst, men han mærker en tydelig forandring i stemningen. Han påpeger, at der er en markant øget opmærksomhed på den sikkerhedspolitiske situation blandt øens beboere. Grosbøll understreger vigtigheden af et synligt forsvar.

– Der er en opmærksomhed omkring situationen. Det er vigtigt, at det er tydeligt, at Bornholm er sikret, og at man viser suverænitet over området blandt andet ved militær tilstedeværelse, siger han.

Selvom der tidligere er afgivet løfter om en oprustning af de væbnede styrker på Bornholm, påpeger Andreas Grosbøll, at denne proces endnu ikke er fuldt gennemført. Han ser det som en kritisk opgave at stabilisere den militære tilstedeværelse og peger på en konkret udfordring: Manglen på boliger til militært personale. For at løse dette mener han, at staten og kommunen må indgå i et tættere samarbejde for at sikre, at soldater kan bosætte sig fast på øen.

Udover det rent militære arbejder kommunen også med det civile beredskab for at skabe tryghed i hverdagen. Grosbøll forklarer, at man har stort fokus på at sikre en stabil forsyning, herunder strøm, da tidligere afbrydelser har udstillet øens sårbarhed. Han minder om, at selvom staten har det overordnede ansvar for den militære sikkerhed, hviler opgaven med at skabe en tryg ramme for borgerne på et tæt partnerskab mellem lokale og nationale myndigheder.

Det mest bekymrede menneske

Selvom de ældre på Lunden tager situationen med ro, tegner nationale tal et mere bekymrende billede.

En undersøgelse fra Røde Kors fra januar 2026 viser, at 55 procent af befolkningen frygter, at krig direkte kommer til at påvirke deres liv, og 41 procent frygter krig i Danmark inden for de næste fem år.

Denne bekymring deles i høj grad af museumsinspektør ved Bornholms Museum, Jacob Seerup. Gennem sin forskning og sit arbejde med historiske udstillinger har han opnået en indsigt, der har gjort ham til det, han selv kalder "det mest bekymrede menneske på Bornholm". Han oplever, at jo mere viden man får om tingenes tilstand, jo større bliver nervøsiteten.

– Jeg synes, at nu mere man sætter sig ind i sagerne, jo større anledning er der til at være lidt nervøs ved tilstanden, siger han.

Seerup mener, at befolkningen generelt er for lidt opmærksomme på de trusler, der kan ramme os i dag. Han opfordrer folk til at lade sig inspirere af tidligere generationers agtpågivenhed og tænke sig om. Hvor de ældre på plejehjemmet stoler på systemet, vægter Seerup den personlige forberedelse højt; privat har han selv til minimum tre dage eller mere.