Mor begik selvmord: Nu vil Stefan hjælpe andre der har mistet

Da Stefan Kerczas mor tog sit eget liv i fjor, ville han gerne have haft muligheden for at tale om sin sorg med nogle, der selv har prøvet at miste en til selvmord. Derfor er han nu med til at starte en sorggruppe op på Bornholm, så andre kan få den hjælp, han selv savnede.

I august 2023 blev Stefan Kerczas ramt af en stor sorg. Han mistede sin mor til selvmord efter et meget langt og hårdt forløb, hvor selvmordet var kulminationen på det hele. Lige siden har han forsøgt at finde svar og løsninger, som kan hjælpe ham med at håndtere sorgen. Det har været svært, for hvordan får man noget, som virker meningsløst til at give mening?

Han kone og venner forsøgte at hjælpe og støtte ham så godt, som de kunne, men han følte alligevel, at der var noget, han manglede. Hvad det var, fandt han først ud af, da han lyttede til DR-podcasten Marias Arv, som netop handler om en person, der har mistet sin mor til selvmord.

– Jeg kunne genkende mange af de følelser, der blev fortalt, blandt andet at man får sværere ved at bygge tillid op til andre. Det er noget, jeg har været rigtig god til før, hvorfor kan jeg lige pludselig ikke det?

– Der var det virkelig rart at høre nogle andre sætte ord på det også, siger Stefan Kercza.

Stefan med sin mor på stranden. Foto: Jesper Gynther

Bedre end psykologer

Han noterede sig, at der var flere i podcasten, som fortalte, at de har fået hjælp af Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

Foreningen havde på daværende tidspunkt ikke nogen lokalafdeling på Bornholm, men Stefan Kercza fik lov til at deltage i et seminar for frivillige på den anden side af vandet. Her blev han bekræftet i den fornemmelse, han havde, da han lyttede til podcasten: At det kan hjælpe en i en sorgproces at tale med andre, som oplever eller har oplevet det samme.

– Jeg har prøvet at tale med psykologer igennem både det offentlige og det private, og selvfølgelig har jeg også rigtig mange gode mennesker rundt omkring, som rigtig gerne vil snakke med mig om det. Men der sker bare noget andet i kroppen og i sindet efter sådan et chok, som er svært at sætte ord på og dele med nogen, der ikke har prøvet det.

– Men da jeg var sammen med de andre til seminaret, kunne jeg virkelig mærke, at jeg fik en masse viden, og at jeg samtidig kunne dele mine egne tanker i et trygt og åbent forum med andre, som har mistet på samme måde, fortæller Stefan Kercza.

Sorggruppe på Rønne bibliotek

Oplevelsen har hjulpet Stefan Kercza så meget, at han nu har engageret sig i at starte en lokalafdeling op på Bornholm sammen med en anden frivillig. Dermed behøver bornholmere, der har mistet en til selvmord, ikke længere at rejse over for at være med i en sorggruppe eller være med på en videoforbindelse.

– Hvis nogle af de erfaringer jeg har taget med mig, måske kan bruges til at hjælpe andre, så har det hele måske ikke været helt forgæves, siger han.

Den nye bornholmske lokalafdeling af Landsforeningen for efterladte efter selvmord holder sit første møde den 5. december på Rønne bibliotek. Stefan Kercza ved ikke, hvor mange pårørende efter selvmord der er på Bornholm, men han tror på, at sorggruppen kan gøre en forskel.

– Det er selvfølgelig en forening, som vi i bund og grund slet ikke ønskede eksisterede. Men vi ved, at der er et behov for sådan et tilbud, hvor vi kan dele erfaringer med hinanden, og vi kan udveksle gode og dårlige ting og få talt om det med nogle, som også har prøvet det og været i samme situation som os.

Man kan deltage i sorggruppen, uanset hvor lang tid siden man har mistet en til selvmord. For sorgen kan stadig godt mærkes mange år efter.

– Vi har nogle i foreningen, som har mistet en tilbage i 70'erne og i 1989. Det er meget forskelligt, hvornår man er klar til at snakke om det. Hvis selvmordet er sket for en uge eller to uger siden, så anbefaler vi, at man taler med nogle professionelle først, men ellers er alle velkomne. Og det er, uanset om man har mistet en perifær relation eller en af sine nærmeste.

Stefans mor var også bedstemor. Her ses hun sammen med Stefans børn. Foto: Jesper Gynther

Sorgen skal ikke kureres

Stefan Kercza understreger, at sorggruppen ikke handler om at glemme det, der er sket, eller blive kureret for sorgen.

– Vi bruger meget tid på at snakke om, at vi kan ikke gøre det om, så vi skal finde måder at lære at leve med det på. Og at det er okay at tale om. Der er trygge rammer, og man er ikke alene om det. Hvis man har lyst at tale om det, så vil nogle andre rigtig gerne lytte og give støtte, siger han.

Det er hans oplevelse, at mennesker reagerer meget forskelligt på at have mistet en til selvmord. Derfor skal man heller ikke være bange for at sige noget forkert, hvis man dukker op til sorggruppen. Det vigtigste er bare, at man fortæller, hvordan man har det, for hvis man holder det inden i sig selv, kan det gå galt. Enten risikerer man at eksplodere, eller også kan man komme til at lukke så meget af for sine følelser, at det går ud over sine relationer med dem, der stadig er levende.

– Der er mange, der bruger det til, at de kommer og fortæller om nogle gode minder. Der kan også være nogle, som går rundt med noget skyldfølelse eller har nogle følelser, som de har svært ved at placere. Der er det bare vigtigt at sige, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at håndtere det på, siger han.

Sorggruppens første møde på Rønne bibliotek begynder klokken 19 den 5. december. Udover at tale med andre efterladte, kommer psykoterapeut Karin Westh Langgaard til at holde et oplæg. Tilmelding kan ske på 'Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord' hjemmeside.

Livslinien

Hvis du selv går med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinjen på 70201201 alle årets dage fra 11-05.