Mælkedilemmaet: Økologisk eller lokalt?

Ved nytår stoppede Bornholms Andelsmejeri med at producere økologisk mælk, og det har efterladt nogle af de faste forbrugere i lidt af et dilemma, for hvad skal vægte højest? At støtte det lokale eller købe økologisk?
Har du været vant til at smide den økologiske mælk fra Bornholms Andelsmejeri i indkøbskurven? Altså den karton med den lille søde ko med blomsten i munden?
Og er du i tvivl om, hvad du så skal købe nu, hvor det lokale mejeri ikke længere producerer økologisk mælk?
Hvis svaret er ja, er du ikke alene.
I august sidste år annoncerede andelsmejeriet nemlig, at de fra nytår ville stoppe med at producere økologisk mælk, fordi Bornholms eneste lokale økologiske mælkebonde omlagde til konventionelt landbrug. Og da kalenderen skiftede til 2023 var det altså slut med bornholmskproduceret økologisk mælk.
Og det har efterladt nogle forbrugere i et mindre dilemma, og i en lokal facebookgruppe stillede en bruger tirsdag spørgsmålet:
– Skal vi i stedet købe økologisk mælk fra for eksempel Thise Mejeri i det nordlige Jylland med tilhørende ekstra CO2-udslip på grund af transporten, eller skal vi købe konventionelt lokalproduceret mælk herfra øen?
Svarene var blandede:
– Hjemme hos os har vi besluttet os til at gå med det lokale. Men håber, at der med tiden bliver mulighed for bornholmsk økologi igen, skriver en bruger og en anden stemmer i:
– Jeg dropper at købe økomælk, nu har jeg ikke små børn eller andet, så den ene liter, jeg bruge til min kaffe, bliver bornholmsk.
– Meget trist… Jeg køber så Thise økologisk mælk. Jeg tænker også på min egen krop…. Vi må håbe, at der kommer en bornholmsk økologisk mælkeproducent igen. Kan man måske få økomælk fra Sverige eller Tyskland? skriver en tredje.
Det naturlige alternativ
Men har man kunnet mærke ændringen i dagligvarebutikkerne på forbrugernes indkøbsvaner? Og i så fald hvordan?
I Kvickly Rønne lyder meldingen, at det er for tidligt at sige, om der er et direkte mønster – vi er trods alt ikke engang 14 dage inde i det nye år endnu.
– Men vi har oplevet et øget salg af økologisk mælk fra Änglamark, som også er det naturlige alternativ, fortæller varehuschef Brian Karlsen.
Til gengæld har han også oplevet en stigning i konventionel sødmælk fra andelsmejeriet, fordi der i Kvickly i øjeblikekt ikke er noget økologisk alternativ.
– Den økologiske sødmælk fra Änglamark har vi kun i en halv liter. Så der er et hul i markedet.
Han har også oplevet nogen kunder, der efterspørger den velkendte mælkekarton.
– Nogen har kommenteret det og er blevet overraskede over det, fordi de troede, det først var til sommer.
Men at den bornholmske økomælk har været populær, er der ingen tvivl om for varehuschefen.
– Der er stor opbakning til at støtte det lokale.
Plantebaseret mælk
I de bornholmske Netto-butikker har man ikke umiddelbart mærket den store ændring. Dog ser man en stigning i salget af økologisk mælk fra en anden producent, nemlig Arla.
– Ja, det har vi, og det er klart. Når vi ikke har det bornholmske produkt, søger folk til Arla. Det er det, vi har. Det er rigtig ærgerligt, men det kan vi jo ikke bestemme, fortæller distriktschef Marianne Kjøller og tilføjer, at der altid har været stor opbakning til den lokale økologiske mælk fra andelsmejeriet.
– Kunderne har været vildt glade for den økologiske mælk, og derfor er det også rigtig ærgerligt, man stopper med et godt produkt. I bund og grund er det kunden, der bestemmer, hvad vi skal have, og det er forbrugeren, der så finder andre veje.
Et andet alternativ til den manglende lokale økologiske mælk kan være at søge mod plantebaseret mælk.
– Dem, som nok tidligere har købt økologisk bornholmsk mælk, der tror jeg også på, at der er mange, der er gået over til havre- og plantemælk. Der er også et kæmpe udvalg af det efterhånden. Og vi sælger også mere plantemælk, det er der ingen tvivl, fortæller Marianne Kjøller.
Tidende har kontaktet direktøren for Bornholms Andelsmejeri for at høre, om mejeriet har kunnet mærke overgangen til ikke at producere økologisk mælk, og om de i stedet har oplevet en stigning i efterspørgslen på deres konventionelle mælk. Han er ikke vendt tilbage.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Flaskepost til Bornholm 2025
Godt nyt til tre foreninger
SPONSOREREDE MEDDELELSER


Ejn sokkabajnt
Kan siges til en dreng, der render rundt på strømpefødder. På tilsvarende vis kan en pige kaldes for ‘en sokkabajnta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration