Det Københavns-baserede elnetselskab Radius har de seneste fem år haft et overskud på tre milliarder kroner. Det svarer til 600 millioner kroner om året.
På baggrund af det overskud har Forbrugerrådet Tænk rejst sagen over for Forsyningstilsynet, der fungerer som konkurrencemyndighed for den danske energisektor.
Formand for bestyrelserne i Radius og elnetselskabet Cerius siger til Politiken, at selskaberne drives på almindelige markedsvilkår.
Elprisen samlet steg i 2022 samlet set 83 procent.
I september 2021 var den gennemsnitlige pris for en kilowatt-time (kWh) 2,42 kroner inklusive tariffer, moms og afgifter.
Det steg til 4,34 kroner i september 2022.
Det er stigende priser på gas, der er hovedforklaringen på elprisens himmelflugt det seneste år.