Tidligere Nexø-chef bliver direktør for Bygma Hvalsø
Den 51-årige Peter Paltz Bundgaard er udnævnt til direktør for Bygma Hvalsø, oplyser kæden i en pressemeddelelse.
Han har tidligere været filialchef for Bygma Nexø og blev en del af Bygma Gruppen, da koncernen i 2019 erhvervede to forretninger på Bornholm.
Peter Paltz Bundgaard har været i handelsbranchen i mere end 30 år, hvor han har beskæftiget sig med detail-og business to business-salg. Efter 17 år på Bornholm – først som afdelingsleder, siden som funktionschef i XL Fridolf A/S og senest som filialchef i Bygma – vendte han i efteråret med sin familie tilbage til Sjælland, som han oprindeligt kommer fra, med sin kone og deres seks børn i alderen 10-20 år.
Han udførte her nogle vigtige interim-opgaver i koncernen for henholdsvis Bygma Frederiksværk og Bygma Sorø, inden han i starten af marts overtog ledelsen af Bygma Hvalsø.
– Bygma Hvalsø minder på mange måder om den filial, jeg kommer fra i Nexø. Begge ligger i et lokalsamfund med rigtig gode muligheder for lokal forankring, og jeg glæder mig til at lære de lokale kunder nærmere at kende og at udbygge samarbejdet endnu mere, siger han blandt andet i pressemeddelelsen.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration