RVV og Beof opgiver at løse varmestrid

NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 18. juni 2024 • 06:50
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 18. juni 2024 • 06:50

Varmestriden mellem det forbrugerejede RVV og det kommunalt ejede Beof – Bornholms Energi & Forsyning fortsætter lidt endnu. Sagen har været forbi Forsyningstilsynet, der ikke gav nogen af parterne fuldt medhold og lagde op til, at de selv forhandler en løsning inden for nogle rammer, tilsynet angiver.

RVV og Beof er dog ikke nået frem til et kompromis efter to måneder og syv møder, og de beder derfor Forsyningstilsynet om en hurtig afgørelse på den lange varmestrid.

Det fortæller TV 2/Bornholm.

Ifølge direktør Erik Steen Andersen hos RVV var det måske lidt optimistisk at tro, at selskaberne på to måneder kunne blive enige om noget, de har været uenige om i 10 år. Både han og direktørkollegaen Claus M. Andersen hos Beof håber på en hurtig afgørelse, men sidstnævnte tvivler og mener, at en forhandlet løsning havde været den hurtigste måde at komme videre på.

– Jeg tror desværre, det kommer til at tage lang tid, siger Claus M. Andersen til tv-stationen.



En muggeso

Trillebøren, der anvendtes, når man skulle muge ud i stalden. Kunne også kaldes for en muggebör, möjbör eller möjso. Sidsteleddet -so har faktisk intet med en so i betydningen “hungris” at gøre. Det er derimod samme ord, som vi finder i køkkenets stæjso, og egentlig det samme som ejn så, der betegner et stort trækar (med ører).
FÅ ABONNEMENT