– Vi har tænkt, at det ene rum skal være "Orienten", og så skal det andet være "Plantagen", fortæller hun.
Der er allerede flere, der har forespurgt om stedet kommer til at minde om Sandlinien, og der må hun være bundærlig og sige, at det slet ikke er den stemning, de går efter på Kirkepladsen. Det betyder dog ikke, at der ikke bliver taget nogle gode erfaringer med fra den første sæson på Sandlinien.
– Vi har virkelig bare haft en rigtig god sæson på Sandlinien, og vi har fået så mange gode tilkendegivelser. Folk har sendt blomster og alt muligt, og det giver selvfølgelig mere mod på det, at vi kan se, at der er andre end os, der har haft det her behov, forklarer hun.
På caféen i Sandvig har parret haft stor succes med deres cocktails, og derfor regner de med at tage den erfaring med videre og måske holde nogle lounge-aftener på Kirkepladsen med cocktails og hygge. Der er også snak om dage med brunch, hvor man lige laver noget ekstra lækkert.
– Det er svært at sætte nogle konkrete ord på, hvad det er for et sted, vi vil lave, for vi vil gerne alt muligt forskelligt, og så bliver det nok lidt nogle koncept-events, hvor man må planlægge efter det.