Øens største byggefirma ansætter ny chef

Øens største byggefirma ansætter ny chef
Brian Jegård er ny økonomichef i PL Entreprise. Direktør og indehaver Jens Koefoed er glad for, at det er lykkedes at tiltrække en så kvalificeret medarbejder. Eget foto
ERHVERV | Torsdag 3. november 2022 • 11:22
Henrik Nielsen
Journalist
ERHVERV | Torsdag 3. november 2022 • 11:22

43-årige Brian Jegård er ny økonomichef i PL Entreprise.


Der er sket udskiftning på økonomichefens kontor i Bornholms største bygge- og anlægsvirksomhed, PL Entreprise. Efter 37 år har Carsten P. Nielsen valgt at gå på pension, og han bliver afløst af 43-årige Brian Jegård, som har første arbejdsdag i dag, torsdag.

Som økonomichef indtræder Brian Jegård i virksomhedens chefgruppe og daglige ledelse med ansvar for økonomi, it og administration, fremgår det af en pressemeddelelse.

Direktør og indehaver Jens Koefoed fortæller, at valget er faldet på Brian Jegård for at sikre en glidende overgang fra Carsten P. Nielsen. Overgangen vil være fuldt effektueret senest ved årsskiftet.

– Jeg er glad for, at vi er lykkedes med at tiltrække en så kvalificeret profil som Brian, der udover sine økonomistyringskompetencer, som er krævet i en mellemstor virksomhed som PLE, også vil kunne bidrage med nye, innovative indsigter inden for forretningsudvikling og -strategi i chefgruppen. Samtidig vil jeg takke Carsten for 37 års loyalt og ihærdigt arbejde for virksomheden og ønske ham en god pensionstilværelse, siger han i pressemeddelelsen.

Spændende virksomhed

Brian Jegård har en HD i regnskab fra Copenhagen Business School og har tidligere arbejdet som revisor hos selskabet Grant Thornton og som regnskabs- og økonomichef i flere større danske virksomheder. De seneste seks år har han været partner i en nichekonsulentvirksomhed, der leverer it-løsninger til hovedsageligt større rederier.

Han glæder sig til at medvirke til virksomhedens fortsatte positive bidrag til Bornholm i form af lokale job, vækst og nye muligheder.

– PLE er en spændende virksomhed, der bliver ved med at sætte rekorder – på bundlinje, på omsætning og på antal medarbejdere. Jeg håber, at kunne bidrage til at udvikle virksomheden strategisk og samtidig turde at tænke nyt og digitalt, siger Brian Jegård.

PLE er 100 procent ejet af Koefoed Holding ApS, der er 100 procent af ejet af direktør Jens Koefoed.



Følg debatten på facebook!

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT