Mindre overskud efter investeringer

Mindre overskud efter investeringer
Flere kaje, veje og infrastrukturen har fået et løft i 2024, som kan ses på regnskabet. Foto: Marine Gastineau
ERHVERV | Onsdag 26. marts 2025 • 05:30
ERHVERV | Onsdag 26. marts 2025 • 05:30

Investeringer i infrastruktur, veje og kaj på havnen gør, at overskuddet bliver "markant" mindre end budgetteret.

Der er sket meget med Nexø Havn til der, hvor havnen er i 2025. Tidligere var fiskeriet det helt store indtægtsgrundlag, hvor der i 1980'erne var op mod 150 fiskefartøjer, der havde hjemme i havnen. Dengang var Nexø Havn den største kommunale fiskerihavn, og landet fjerde største havn, når man målte på mængde og værdi af tilførsler.

Nu lyder tallet på cirka 10 fartøjer, der har hjemme på havnen, og derfor er det også et markant andet indtægtsgrundlag, som havnen har. Havnen er også blevet til et aktieselskab, der dog har BRK som hovedaktionær.

– Det er jo selvfølgelig ikke så meget fiskeri, der kommer i indtægter. Det er klart mest arealleje og husleje fra dem, som holder til på havnen, lyder det fra Carsten Andersen, der er direktør på Nexø Havn.

Havnen har netop fremlagt årsregnskab, som så skal godkendes på generalforsamling 15. april. Af regnskabet fremgår det, at det er blevet til et overskud på driften på 1.564.704 kroner i 2024.

Her fremgår det, at cirka 500.000 kroner mindre end budgetteret, og at det "markant mindre overskud" tilskrives investeringer i kajanlæg, veje og infrastruktur på havnen.

– Både jeg og bestyrelsen har valgt og været enige om, at den nederste mole og belægningen på kajerne har haft brug for en omgang, ligesom vi har repareret kajer, rustbehandlet, renoveret lift, og der har skullet lægges asfalt. Det koster rimelig mange penge, og det er driften, som det går fra. Når vi er et aktieselskab, skal vi finansiere alt selv - lige fra kloakker til lys. Det må kommunen ikke blande sig i, ligesom vi ikke må hjælpe dem. Ellers mister vi vores skattefrihed, fortæller Carsten Andersen.



Siloerne er nu væk fra havnen, hvor arbejdet forventes færdiggjort i løbet af april. Foto: Jesper Gynther

 

Færre brisling

Nexø Havn vurderer da også resultatet og den økonomiske udvikling som værende tilfredsstillende. For regnskabet til 2025 forventer havnen også, at det bliver et positivt resultat, men om det bliver som i 2023 - hvor det var på knap 2,4 millioner kroner - er mere tvivlsomt.

Der kommer nemlig færre brisling ind end forventet. Brisling gav i omegnen af en million kroner i indtægter i 2024, men ser ud til at blive lavere i 2024, hvor der blev landet brisling for et samlet beløb på 35 millioner kroner.

– Det bliver brugt mere til konsum i Polen, hvor de giver mere for fisken, når den går direkte til forbrugerne. Derfor har vi revurderet det, og vi regner med cirka 800.000 kroner. Det er dog kun en prognose, som kan påvirkes af flere ting med priser og kvoter, siger Carsten Andersen og fortsætter:

– Det kan risikere at komme en anden kvote eller et totalstop for det, så det er svært at spå. Med torsken kom der et stop, og vi lagde en plan for, at vi skulle være totalt uafhængige af fiskeriet indenfor fire år. Det realiserede vi indenfor to år, hvor vi fik omgrupperet, siger direktøren.

På havnen sker der lige nu en stor ændring i form af, at DLG's siloer er i gang med at blive revet ned. Den proces skrider planmæssigt fremad, fortæller Carsten Andersen, og at det lige nu er forventningen, at de er færdige med nedrivningen og arbejdet midt-slutapril.

Siloerne er nu også blevet til murbrokker, men selve nedrivningen er Nexø Havn ikke en del af.

De er heller ikke en del af, om projektet Nexø Mole bliver en realitet, hvor der skal laves en ændring i lokalplanen for, at det kan komme videre og blive en realitet. Her er der interesse fra Gefion Group på at bygge lejligheder, hvor 80 procent af dem skal være flexboliger.

Klimaregnskab

2024 markerede også år to, hvor Nexø Havn var pålagt at lave et klimaregnskab, som havnen kan arbejde ud fra.

– Her har vi lavet en plan og en CO2-opgørelse på det, vi ejer. Vi har eksempelvis fået skiftet vores oliefyr ud med luft til vand pumper, som sparer en hel del CO2. Der er nu også så mange udtag til strøm til skibe, så alle kan ligge med landstrøm. Det har ikke noget med vores regnskab at gøre, men så behøver ingen skibe at ligge med motorer tændte, som forurener meget, siger Carsten Andersen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT