Lukker bageriet og forlader Bornholm: 'Jeg var virkelig ked af det'

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Efter to år med Lucys Bakery lukker 40-årige Louise Kure Hespe nu bageeventyret ned og sælger sin ovn. I stedet er et nyt, stort eventyr under opsejling.

– Jeg ved, at hvis jeg ikke gør det nu, hvor jeg har momentum, så kommer jeg til at fortryde det.

Sådan lød det fra Louise Kure Hespe tilbage i 2022, hvor hun op til 10 gange om året bagte croissanter og andet wienerbrød og solgte fra hjemmeadressen.

På daværende tidspunkt havde hun lige bestilt en større ovn, og så gik det pludselig stærkt for den autodidakte croissant-bager.

Allerede i februar 2023 blev det offentliggjort, at hun havde lejet lokaler på Møbelfabrikken, købt en stor røremaskine og en stenovn specifikt til surdejsbrød.

Det forår åbnede hun så omsider sit bageri med storbypriser og kvalitet frem for kvantitet. Her skulle der været åbent de fleste lørdage mellem 09 og 11 - senere blev hun suppleret af kaffe-eksperten Benjamin Hunner, som blev hendes nærmeste kollega. Både lokale og turister var henrykte for konceptet, men altså ikke helt nok til at holde hjulene kørende.

I december i år hænger stadig plakater i bageriet fra det seneste Farmers Market - et koncept Lucys Bakery har haft succes med flere gange om året. Denne gang var det med juletema.

– Det gik rigtig godt. Det er altid vildt hyggeligt og der er mange, der er begejstrede for det, fortæller hun.

Denne gang var der 13 forskellige erhvervsdrivende med - alle med hver deres lokale kvalitetsprodukter. Hvor arrangementet tidligere har bredt sig udenfor eller i en af de andre haller, så blev det i år holdt inde i bageriet, hvor boderne stod tæt. og julestemningen fik frit løb.

– Vi har kørt det meget agilt, hvor det har skullet være sjovt. Det skal ikke koste noget at være med, for det er jo bare karma, og det er godt for os, at I også er her.

– Det var en god en at slutte af på, fortæller hun.

Sælger ikke nok

Det er nemlig ved at være helt slut med Lucys Bakery, som ellers har gået sin sejrsgang de seneste to år, og som er blevet nævnt i både Vogue og på BBC.

Tilbage i september meldte Louise Kure Hespe nemlig ud, at hun har besluttet at lukke bageriet og opsige lejemålet, og det var ikke en beslutning, der blev taget over natten.

– Jeg har tænkt det i noget tid. For da jeg valgte at flytte bageriet ud af mit hjem og hertil, var det også for at teste mit marked af og se, hvad man kunne gøre i en ordentlig ramme, fortæller hun.

– Der handler både om forretningsdelen i det, men også i forhold til ens privatliv og familieliv.

Nu kan hun så se tilbage på to års erfaringer med det bornholmske årshjul, som er i en liga for sig selv - noget hun allerede vidste, fordi hun er opvokset i Svaneke.

– Min far har haft campingplads, og jeg har selv som ung arbejdet på restaurant. Det er bare så intenst, når der lige pludselig kommer fuld smæk på, fortæller hun.

Sådan har det også været for bageriet, og det har betydet, at der har været utrolig mange arbejdstimer om sommeren, men rent omsætningsmæssigt er højsæsonen ikke lang, når man kun har åbent om lørdagen.

– Man kan arbejde sig selv helt ned om sommeren, men når turisterne så smutter, så svinder det meget.

– Selvom jeg har et godt, lokalt kundegrundlag og meget loyale gæster, så er sandheden bare, at der ikke er nok på Bornholm, der vælger det til ofte nok, forklarer hun.

Hun er nemlig bevidst om, at hun på både pris og kvalitet har et niveau, hvor kunderne skal vælge det til.

– Og det forstår jeg fuldt ud, men det sætter nogle begrænsninger.

Hun kan maksimalt lave 500 kager plus surdejsboller eller brød til én dag, og i højsæsonen ryger det hele i løbet af de to timers åbningstid.

– Men det er noget helt andet i ydersæsonen. Der sælger jeg slet ikke lige så meget, men jeg bruger stadig rigtig meget tid på det, forklarer hun.

Måtte smide alt ud

Det tager tre dage at lave, hæve, forme og bage kagerne for at få den kvalitet, Louise Kure har specialiseret sig i.

Hun står som regel i køkkenet tirsdag til fredag, hvor hele fredagen går med at rulle ud, og hun står op om natten til lørdag for at få bagt det hele. Det er meget arbejde, for det er vanskeligt at få et udsalg til at gå i plus i de mørkeste måneder.

– Arbejdsdagene bliver selvfølgelig kortere her om vinteren, når jeg ikke skal lave så mange croissanter, men det tager stadig meget tid, og der skal gøres lige meget rent både inden og efter, for sådan er det bare, når man har en fødevarevirksomhed. Man gør rigtig meget rent.

Hun har erfaret, at bornholmerne sagtens kan finde ud af at forudbestille og hente i et specifikt tidsrum; noget, der har minimeret spild både i forhold til tid, el og råvarer.

– Folk har været sindssygt gode til at tage det til sig, og det kan tælles på en hånd, de gange jeg er blevet brændt af. Det er så sjældent.

I højsæsonen, når køen har været ekstra lang, har kunderne spurgt, om hun ikke skulle ansætte en person til at hjælpe sig. Det har der imidlertid slet ikke været økonomi til, men det har også sat sine begrænsninger.

– Nogle gange har jeg været nødt til at lukke, fordi jeg er blevet syg, eller børnene er syge, og så er der ikke nogen at ringe ind, forklarer hun.

Hun har en enkelt gang prøvet at blive syg så sent i processen, at dejen var lavet, og alting var klar.

– Så måtte jeg komme ind to dage efter og smide det hele i skraldespanden. Det var hårdt, men det var heldigvis ikke i højsæsonen.

I et kaninhul

I løbet af de seneste to år er hun blevet nævnt i amerikanske Vogue og på engelske BBC.

Det har ikke fået de engelsktalende kunder til at vælte ind, men det har alligevel været en ret vild oplevelse, fortæller hun.

– Der har været amerikanere som siger: 'hey, I read about you in Vogue'. Okay, syret. Det er vildt nok, smiler hun.

Hun har nydt at kunne hoppe i et kaninhul og blive dygtig til et håndværk, og derfor har hun heller ikke fortrudt, at hun tog springet og startede sin lille enmandsvirksomhed.

– Jeg er virkelig glad for, at jeg har gjort, som jeg har gjort, for ellers ville jeg ligge der, når jeg blev gammel og tænke, at jeg skulle have prøvet. Nogle gange skal man bare gøre noget.

Hun kan tydeligt se, at hun er blevet dygtigere, efterhånden som hun har prøvet sig frem, og hun er nået nye steder hen med sit bagværk.

– Og nu er jeg kommet til et sted, hvor jeg ikke føler, jeg kan dygtiggøre mig mere indenfor min egen ramme, forklarer hun.

Skal Lucys Bakery leve, skal det altså være i et andet format, og derfor vælger Louise Kure at kalde det en pauseknap, hun har valgt at trykke på.

– Jeg synes, det er rart at stoppe på et tidspunkt, hvor det føles godt. Jeg er ikke kørt træt i det, og jeg var virkelig ked af det, da jeg tog beslutningen, for det har betydet vildt meget for mig.

Skulle hun fortsætte, skulle hun enten finde et lille vinterjob at supplere med og alternativt optimere så meget om sommeren, at hun kunne tjene nok til at klare vinteren også.

– I starten var det også en overvejelse, om vi skulle bygge til derhjemme, for så har man i hvert fald ikke en fast udgift på husleje og sådan, men så har man jo nogle andre udgifter, og man får arbejdet hjem på sin egen matrikel.

Det løser sig

I løbet af den kommende måned, skal der ryddes op i lokalerne.

Bagemaskinerne og ovnen er hun allerede i fuld gang med at sælge, og når nøglerne til køkkenet er afleveret, begynder et helt nyt kapitel i Louise Kure Hespes liv.

– Nu bliver det jo en helt anden samtale, for jeg og familien har truffet en beslutning om at fraflytte Bornholm, fortæller hun.

Til februar pakker hun selv, hendes mand og deres tre børn kufferterne og flytter til Adelaide i Australien. Det kan forekomme voldsomt, når bomben lige sprænger, men det er det slet ikke, forklarer hun.

– Min mand er fra Australien, og da vi flyttede fra San Fransisco for seks-syv år siden, diskuterede vi meget, om vi skulle flytte til Bornholm eller Australien, og der havde jeg rigtig meget behov for at komme hjem til Bornholm og det gode og trygge.

– Mit kompas vil altid hive mig til Bornholm, for jeg synes, det er det bedste sted i verden, men nu skal vi prøve at bo der, hvor han er vokset op, fortæller Louise Kure Hespe.

Dengang vandt Bornholm altså, og det har været gode år på barndomsøen med bedsteforældre i nærheden og masser af strand og smuk natur.

– Det har altid trukket i ham på et tidspunkt at skulle derned og prøve det, så børnene også kan opleve hans kultur, så nu skal vi ned og lære at surfe, ler hun.

Beslutningen om at flytte fra Bornholm og beslutningen om at lukke bageriet har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Men begge ting var sandsynligvis sket på et tidspunkt.

– Nu var der ligesom et vindue, for jeg vidste, at det her skulle afsluttes på en måde, og når det så var besluttet, blev der frigjort tankerum til noget andet.

De har endnu ikke fundet et sted at bo, og det har de faktisk heller ikke planer om at bekymre sig om lige nu.

– Vi tager bare derned, og så ser vi, hvad der sker. Det er sådan, vi er som mennesker og som familie. Vi har både boet i Hongkong og i San Fransisco, så det er ikke så vildt for os. Vi tager det bare, som det kommer, og så løser det sig.

Et anker på Bornholm

Selvom hendes svigerforældre faktisk ikke bor i Australien længere, så er der masser af andre familierelationer, der skal dyrkes på den anden side af jordkloden, og så er det på ingen måde planen at sige farvel og tak til Bornholm, som stadig har en stor plads i familiens hjerter.

Derfor beholder familien også gården i Snogebæk som et anker på Bornholm, som de kan låne ud til venner og selv vende tilbage til, når de er på sommerferie i Danmark.

– Er vi væk i lang tid, så giver det måske mening at sælge gården og købe et sommerhus i stedet, men lige nu er vi ikke klar til at sælge den, forklarer hun.

– Der er også noget rart i, at hvis det går helt galt på den anden side af verden, så kan vi jo tage tilbage til Bornholm.

Hun tager sit blå banner fra bageriet med, sin rullepind og en lille pensel, og hun vil ikke afvise, at hun på et tidspunkt åbner et lille bageri "down under".

– Det kunne være vildt sjovt at give det et skud i et marked, hvor der er vildt mange mennesker, men i første omgang skal vi lige på plads og have børnene i skole og sådan noget, for det bliver en kæmpe omvæltning for dem.

Louise Kure har lokalerne på Møbelfabrikken indtil slut januar, men den sidste åbningsdag har allerede været - medmindre hun selvfølgelig kommer på andre tanker.